Foranstaltningerne i dette bilag skal anvendes under hensyntagen til vurderingen efter § 3, arbejdets karakter og arten af det biologiske agens.
I tabellen betyder "anbefalet", at foranstaltningerne i princippet bør anvendes, med mindre resultaterne af vurderingen som omhandlet i § 3, giver udtryk for noget andet.
| Kolonne A | Kolonne B | |||
|---|---|---|---|---|
| Indeslutningsforanstaltninger | Klasse 2 | Klasse 3 | Klasse 4 | |
| Arbejdsplads | ||||
| 1. | Arbejdsområdet skal være adskilt fra andre aktiviteter i bygningen | Nej | Anbefalet | Ja |
| 2. | Arbejdsområdet skal kunne forsegles for at muliggøre desinfektion ved gennemrygning | Nej | Anbefalet | Ja |
| Faciliteter | ||||
| 3. | Inficerede materialer, herunder dyr, skal holdes i sikkerhedskabinetter, isolatorer eller lign. | Hvor det er hensigtsmæssigt | Ja, hvis infektion sker gennem luften | Ja |
| Udstyr | ||||
| 4. | Ind- og udsugningsluft til arbejdsområdet skal filtreres ved hjælp af HEPA1) -filter eller lignende | Nej | Ja, for udsugningsluft | Ja |
| 5. | Arbejdsområdet skal have undertryk i forhold til atmosfæren | Nej | Anbefalet | Ja |
| 6. | Vandtætte overflader, der er lette at rengøre | Ja, på arbejdsborde og gulve | Ja, på arbejdsborde, gulve og andre overflader bestemt ved risikovurdering | Ja, på arbejdsborde, væg, gulv og loft |
| 7. | Overflader, der er resistente over for syrer, baser, opløsningsmidler og desinfektionsmidler | Anbefalet | Ja | Ja |
| Arbejdssystemer | ||||
| 8. | Kun adgang for autoriseret personale | Uvedkommende personers adgang begrænses | Ja | Ja, via luftsluse2) |
| 9. | Specificerede desinfektionsprocedurer | Ja | Ja | Ja |
| 10. | Effektiv vektorkontrol, f.eks. af gnavere og insekter | Anbefalet | Ja | Ja |
| 11. | Sikker opbevaring af biologiske agenser | Ja | Ja | Ja, aflåst og på anden måde sikret |
| 12. | Personalet skal tage brusebad, inden det forlader det lukkede område | Nej | Anbefalet | Anbefalet |
| Affald | ||||
| 13. | Forbrændingsanlæg til bortskaffelse af døde dyr | Anbefalet | Ja, skal være til rådighed | Ja, på stedet |
| Andre foranstaltninger | ||||
| 14. | Observationsvindue eller lign. i døre til området, så de, der er derinde, kan ses | Anbefalet | Anbefalet | Ja |
| 15. | Laboratoriet skal have eget udstyr | Nej | Anbefalet | Ja |
1) HEPA: High efficiency particulate air.
2) Luftsluse: Adgang skal ske gennem en luftsluse, som er et kammer, der er isoleret fra laboratoriet. Den rene side af luftslusen skal være adskilt fra den adgangsbegrænsede side ved omklædnings- eller brusefaciliteter og helst med indbyrdes afhængige døre.