1)
Herved bekendtgøres lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 2062 af 16. november 2021, med
de ændringer, der følger af § 2 i lov nr. 2588 af 28. december 2021, lov nr. 566 af 10. maj 2022, § 9 i lov
nr. 893 af 21. juni 2022, § 2 i lov nr. 324 af 28. marts 2023, § 1 i lov nr. 1540 af 12. december 2023, lov
nr. 629 af 11. juni 2024, § 2 i lov nr. 1656 af 30. december 2024, § 9 i lov nr. 1669 af 30. december 2024,
lov nr. 340 af 3. april 2025, § 1 i lov nr. 501 af 20. maj 2025, § 1 i lov nr. 502 af 20. maj 2025, § 16 i lov
nr. 698 af 20. juni 2025 og lov nr. 705 af 20. juni 2025.
Den bekendtgjorte lovtekst vedrørende § 2, stk. 3, nr. 5-7, § 77 a, § 81, stk. 3, 2. pkt., og § 82, stk. 1,
nr. 3, træder i kraft den 1. januar 2026, jf. § 2, stk. 2, i lov nr. 340 af 3. april 2025 om ændring af lov om
arbejdsmiljø (Entreprenørstop på byggepladser og forhøjelse af bødeniveau).
Kapitel 1 Formål og område
§ 1. Ved loven tilstræbes at skabe
1) et sikkert og sundt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den
tekniske og sociale udvikling i samfundet, samt
2) grundlag for, at virksomhederne selv kan løse sikkerheds- og sundhedsspørgsmål med vejledning fra
arbejdsmarkedets organisationer og vejledning og kontrol fra Arbejdstilsynet.
§ 1 a. (Ophævet)
§ 2. Loven omfatter arbejde, der udføres for en arbejdsgiver, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Undtaget er
1) arbejde i arbejdsgiverens private husholdning, med de begrænsninger, der følger af § 59 om unge
under 18 år,
2) arbejde, der udelukkende udføres af de medlemmer af arbejdsgiverens familie, som hører til dennes
husstand, med de begrænsninger, der følger af § 59 om unge under 18 år,
3) arbejde, der udføres af militære, og som kan henregnes til egentlig militærtjeneste.
Stk. 3. For arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver, og for det arbejde, der udføres for en
arbejdsgiver som nævnt i stk. 2, gælder dog følgende bestemmelser:
1) § 20 om flere arbejdsgivere m.v. på samme arbejdssted, § 20 a om arbejdsgiverens medvirken til at
sikre, at bygherrens planlægning, afgrænsning og koordinering virker efter hensigten, §§ 30-36 om
leverandører m.fl. og § 37 om bygherrer m.v.,
2) §§ 38 og 39 om arbejdets udførelse, for så vidt angår det arbejde, der er nævnt i § 39, stk. 1, nr. 1 og
2, samt § 41 om farligt arbejde og § 41 a om erhvervsmæssige kvalifikationer fra udlandet,
3) §§ 45-47 om tekniske hjælpemidler m.v.,
4) §§ 48-49 c om stoffer og materialer,
5) § 58 om vejtransport,
6) kapitel 8 a om autorisation til nedrivning af asbestholdigt materiale og
7) § 77 a om entreprenørers pligt til at standse entreprenørerens og underentreprenørers arbejde på
byggepladsen.
Stk. 4. Frivilligt arbejde, der har karakter af fritidsaktiviteter, og som udføres for almennyttige foreninger, der ikke har fortjeneste som formål, er undtaget fra §§ 5-11 a om samarbejde om sikkerhed og
sundhed samt arbejdsmiljøorganisation og § 15 a om arbejdspladsvurdering.
§ 2 a. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at en eller flere af bestemmelserne i kapitel 2,
4, 5, 13, 14, 14 a og 15 med de fornødne tilpasninger også skal gælde arbejde for en arbejdsgiver, hvor
der er risiko for arbejdsrelateret vold, trusler og anden krænkende adfærd uden for arbejdstid.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om arbejdsgiverens pligt til at fastlægge retningslinjer og vejlede ansatte om forhold omfattet af stk. 1 og til at tilbyde ansatte bistand til politianmeldelse
af arbejdsrelaterede voldsepisoder uden for arbejdstid.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætte regler om, at en eller flere af bestemmelserne i
kapitel 2, 4, 5, 13, 14, 14 a og 15 skal gælde for regler fastsat efter stk. 2.
§ 3. Loven gælder kun for luftfart for så vidt angår arbejde på landjorden.
Stk. 2. Loven gælder kun for søfart og fiskeri for så vidt angår
1) lastning og losning af skibe, herunder fiskefartøjer,
2) værftsarbejde om bord i skibe og arbejde, der må ligestilles hermed.
§ 3 a. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at loven finder anvendelse i forbindelse med
fuldbyrdelse af fængselsstraf eller forvaring i Kosovo i henhold til regler fastsat i medfør af § 1 a, stk. 2, i
lov om fuldbyrdelse af straf m.v.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om lovens anvendelse, herunder om fravigelse af
regler i loven, i det omfang det er nødvendigt som følge af de særlige omstændigheder ved fuldbyrdelse
af fængselsstraf eller forvaring i henhold til regler fastsat i medfør af § 1 a, stk. 2, i lov om fuldbyrdelse af
straf m.v.
§ 3 b. Loven gælder ikke for arbejde omfattet af bilag 1 til lov om forsvarssamarbejde mellem Danmark
og Amerikas Forenede Stater m.v., som udføres af de amerikanske styrker, af amerikanske leverandører,
når de leverer varer og tjenesteydelser til de amerikanske styrker i Danmark, og af de organisationer,
der udfører militære velfærdstjenester eller driver militære postkontorer for de amerikanske styrker i
Danmark.
§ 4. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte, at loven kun i begrænset omfang skal gælde for arbejde,
som udføres i den ansattes hjem.
§ 4 a. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte de regler, herunder om kontrol og tilsyn, der er nødvendige for anvendelse af Det Europæiske Fællesskabs forordninger vedrørende forhold omfattet af denne lov.
Kapitel 2 Samarbejde om sikkerhed og sundhed
Samarbejde
§ 5. Sikkerheds- og sundhedsarbejdet i den enkelte virksomhed varetages gennem samarbejde mellem
arbejdsgiveren, arbejdslederne og de øvrige ansatte
Arbejdsmiljøorganisation
§ 6. I virksomheder med 1-9 ansatte skal samarbejdet om sikkerhed og sundhed ske ved løbende direkte
kontakt og dialog mellem arbejdsgiveren, de ansatte og eventuelle arbejdsledere. Beskæftigelsesministeren kan dog fastsætte nærmere regler om opbygning af en arbejdsmiljøorganisation i visse brancher eller
typer af virksomheder.
§ 6 a. I virksomheder med 10-34 ansatte skal samarbejdet om sikkerhed og sundhed organiseres i en
arbejdsmiljøorganisation bestående af 1 eller flere arbejdsledere og 1 eller flere valgte arbejdsmiljørepræsentanter med arbejdsgiveren eller en repræsentant for denne som formand. Arbejdsmiljøorganisationen varetager både de daglige og de overordnede opgaver vedrørende sikkerhed og sundhed.
§ 6 b. I virksomheder med 35 eller flere ansatte skal samarbejdet organiseres således, at der oprettes en
arbejdsmiljøorganisation med følgende to niveauer:
1) En eller flere grupper varetager de daglige opgaver vedrørende sikkerhed og sundhed. En gruppe
består af 1 udpeget arbejdsleder og 1 valgt arbejdsmiljørepræsentant.
2) Et eller flere udvalg varetager de overordnede opgaver vedrørende sikkerhed og sundhed. Er der i
virksomheden oprettet en eller to grupper efter nr. 1, består udvalget af gruppens eller gruppernes
medlemmer. Er der oprettet mere end to grupper, vælger arbejdsmiljørepræsentanterne mellem sig 2
medlemmer og arbejdslederne i grupperne mellem sig 2 medlemmer til udvalget. Formandskabet i et
udvalg varetages af arbejdsgiveren eller en repræsentant for denne.
§ 6 c. Arbejdsgiveren fastsætter i samarbejde med de ansatte og arbejdslederne antallet af arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere i arbejdsmiljøorganisationen, som er oprettet efter § 6 a eller § 6 b, under hensyntagen til virksomheden og dens arbejdsmiljøforhold. Antallet skal endvidere fastsættes,
sådan at de ansatte inden for deres arbejdstid har mulighed for at drøfte arbejdsmiljøforhold med arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere i arbejdsmiljøorganisationen. Der skal være mindst lige så mange arbejdsmiljørepræsentanter som arbejdsledere i arbejdsmiljøorganisationen.
§ 6 d. Arbejdsgiveren skal hvert år i samarbejde med de ansatte og arbejdslederne tilrettelægge
indholdet af samarbejdet om sikkerhed og sundhed for det kommende år og fastlægge, hvordan dette skal
foregå. I virksomheder med en arbejdsmiljøorganisation sker tilrettelæggelsen i samarbejde med denne.
Stk. 2. Arbejdsgiveren i virksomheder med 1-9 ansatte, jf. § 6, skal hvert år drøfte med de ansatte og
arbejdslederne, om der er den nødvendige sagkundskab om arbejdsmiljø til stede i virksomheden.
Stk. 3. Arbejdsgiveren skal sørge for, at arbejdsmiljøudvalget hvert år drøfter den supplerende arbejdsmiljøuddannelse af medlemmerne af arbejdsmiljøorganisationen, og om der er den nødvendige sagkundskab om arbejdsmiljø til stede i virksomheden.
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om arbejdsgiverens pligter efter stk. 1-3
og om dokumentation for opfyldelsen heraf.
§ 6 e. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvordan virksomhedernes arbejdsmiljøorganisation skal opbygges og fungere, hvordan antallet af medlemmer i arbejdsmiljøorganisationen
skal fastsættes, valg af arbejdsmiljørepræsentanter og valg og udpegning af arbejdsledere i arbejdsmiljøorganisationen samt om arbejdsmiljøorganisationens opgaver.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan for fag, faglige områder eller arbejdssteder, hvor det skønnes
upåkrævet eller uhensigtsmæssigt at opbygge samarbejdet om sikkerhed og sundhed efter reglerne i §§ 6
a-6 c, § 6 d, stk. 1, og § 8, stk. 3, gøre undtagelse fra disse regler.
§ 7. Bestemmelserne i §§ 6 a-6 c, § 6 d, stk. 1, finder ikke anvendelse, i det omfang der for at styrke og
effektivisere virksomhedernes samarbejde om sikkerhed og sundhed
1) er indgået en aftale mellem en eller flere lønmodtagerorganisationer og den eller de modstående
arbejdsgiverorganisationer eller arbejdsgivere eller dem, de bemyndiger hertil, og
2) på virksomheder, der er omfattet af en aftale indgået efter nr. 1, er indgået en aftale mellem arbejdsgiveren og de ansatte i virksomheden eller de ansatte i en del af virksomheden.
Stk. 2. Arbejdsgiveren skal kunne dokumentere over for Arbejdstilsynet, at virksomheden er omfattet af
en aftale i henhold til stk. 1.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, under hvilke vilkår §§ 6 a-6 c, § 6 d,
stk. 1, kan fraviges gennem aftale indgået efter stk. 1. Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætte
nærmere regler om, hvordan aftaler efter stk. 1 indgås.
Stk. 4. Spørgsmål om fortolkning af og brud på de indgåede aftaler efter stk. 1 afgøres efter de sædvanlige fagretlige regler for området. Brud på aftaler indgået efter stk. 1, nr. 2, kan dog ikke indbringes for
Arbejdsretten, men afgøres ved faglig voldgift.
§ 7 a. En arbejdsmiljøorganisation kan omfatte
1) flere driftsmæssigt forbundne virksomheder,
2) flere arbejdsgivere på samme arbejdssted eller
3) kommuner eller regioner og selvejende institutioner, der har indgået driftsoverenskomst.
Stk. 2. Organisering efter stk. 1 er betinget af,
1) at der er indgået aftale i henhold til § 7, og
2) at hver af de deltagende virksomheder er repræsenteret i arbejdsmiljøorganisationen.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvordan og under hvilke vilkår
aftaler efter stk. 1 og 2 kan indgås, og om de deltagende virksomheders repræsentation i en arbejdsmiljøorganisation for flere virksomheder.
§ 7 b. Arbejdsmiljøorganisationens opgaver kan efter aftale mellem virksomheden og de ansatte
udvides til at omfatte miljøspørgsmål i direkte tilknytning til virksomheden. Beskæftigelsesministeren
kan fastsætte nærmere regler, der sikrer løsningen af virksomhedens arbejdsmiljøspørgsmål.
§ 8. Arbejdsgiveren skal sørge for, at medlemmerne af arbejdsmiljøorganisationen får en efter forholdene rimelig tid til rådighed til at varetage deres pligter i arbejdsmiljøarbejdet.
Stk. 2. Arbejdsgiveren skal give medlemmerne af arbejdsmiljøorganisationen lejlighed til at erhverve
sig den fornødne viden om eller uddannelse i arbejdsmiljømæssige spørgsmål.
Stk. 3. Arbejdsgiveren skal give medlemmerne af arbejdsmiljøorganisationen lejlighed til at deltage i
planlægningen, for så vidt angår spørgsmål om arbejdsmiljø på arbejdspladsen.
Stk. 4. Arbejdsgiveren skal give medlemmerne af arbejdsmiljøorganisationen mulighed for at koordinere deres samarbejde.
§ 8 a. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om rettigheder og pligter for medlemmer
af arbejdsmiljøorganisationen.
§ 9. Arbejdsgiveren skal sørge for, at medlemmerne af arbejdsmiljøorganisationen har gennemført en
obligatorisk arbejdsmiljøuddannelse af en varighed på 3 dage senest 3 måneder efter tiltrædelsen som
medlem af arbejdsmiljøorganisationen. Arbejdsgiveren skal herefter tilbyde medlemmerne af arbejdsmiljøorganisationen supplerende arbejdsmiljøuddannelse i det første år svarende til 2 dages varighed og i hvert af de efterfølgende år i funktionsperioden svarende til 1½ dags varighed. De første 2 dages supplerende arbejdsmiljøuddannelse skal kunne være gennemført inden for de første 12 måneder af
funktionsperioden.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om indhold, tilmelding, tilbud og gennemførelse af den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse, den supplerende arbejdsmiljøuddannelse og en særlig arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for bygge- og
anlægsområdet og undervisernes kvalifikationer samt godkendelse og kvalitetssikring af udbydere af den
obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse og den særlige arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer.
§ 10. Arbejdsgiveren afholder udgifterne ved arbejdsmiljørepræsentantens hverv og godtgør arbejdsmiljørepræsentanten tab af indtægt.
Stk. 2. Arbejdsmiljørepræsentanten er beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af sine forhold
på samme måde som tillidsrepræsentanter inden for vedkommende eller tilsvarende faglige område.
Stk. 3. Hvis arbejdsmiljørepræsentanten ikke er beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af sine
forhold efter stk. 2, skal den pågældende have et forlænget opsigelsesvarsel på 6 uger.
Stk. 4. Uoverensstemmelser om beskyttelsen efter stk. 1-3, herunder spørgsmål om hvilke regler, der
finder anvendelse, og om brud på eller fortolkning af reglerne afgøres ved fagretlig behandling, jf. § 33 i
lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter.
§ 11. Såfremt en arbejdsleder i arbejdsmiljøorganisationen afskediges efter udløbet af en eventuel prøvetid, og det af en af parterne gøres gældende, at afskedigelsen er begrundet i sikkerhedsmæssige forhold, kan arbejdslederens ansættelsesforhold i opsigelsesperioden ikke afbrydes, før spørgsmålet har været undergivet organisationsmæssig forhandling efter reglerne inden for det pågældende overenskomstområde
eller behandlet i overensstemmelse med funktionærlovens regler om forhandling og mægling. Forhandlingen og mæglingen skal fremmes mest muligt.
§ 11 a. Arbejdstilsynet skal ved besøg i virksomheden normalt tage kontakt til relevante arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere i arbejdsmiljøorganisationen. Disse har fri adgang til at forelægge spørgsmål af sikkerheds- og sundhedsmæssig art for Arbejdstilsynet.
Rådgivning
§ 12. Hvis arbejdsgiveren ikke selv råder over den nødvendige sagkundskab til at varetage sikkerheds- og sundhedsarbejdet i virksomheden, skal arbejdsgiveren indhente ekstern sagkyndig bistand med henblik
på at sikre, at de ansattes arbejdsmiljø til stadighed er fuldt forsvarligt. Beskæftigelsesministeren kan
fastsætte nærmere regler herom.
§ 13. (Ophævet)
§ 13 a. (Ophævet)
§ 13 b. (Ophævet)
§ 13 c. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om autorisation af arbejdsmiljørådgivere.
Kapitel 3 Branchefællesskaber for arbejdsmiljø
§ 14. Beskæftigelsesministeren godkender, et antal branchefællesskaber for arbejdsmiljø, der skal bistå
en eller flere branchers virksomheder med information og branchevejledning om arbejdsmiljø.
Stk. 2. Arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer inden for de brancher, som det enkelte branchefællesskab for arbejdsmiljø dækker, skal hver udpege lige mange medlemmer til branchefællesskabet. Det enkelte branchefællesskab bestemmer selv antallet af medlemmer. Hvis der ikke kan opnås enighed herom, fastsætter beskæftigelsesministeren antallet af medlemmer. Medlemmer og stedfortrædere for disse udpeges for fire år ad gangen og kan genudpeges. Finder udpegning sted i løbet af en periode, gælder den kun til periodens udløb.
Stk. 3. Det enkelte branchefællesskab for arbejdsmiljø vælger blandt sine medlemmer en formand
og en næstformand. Arbejdstager- og arbejdsgiversiden har på skift henholdsvis formandsposten og
næstformandsposten for to år ad gangen.
Stk. 4. Det enkelte branchefællesskab for arbejdsmiljø fastsætter selv sin forretningsorden og etablerer
et sekretariat.
Stk. 5. Det enkelte branchefællesskab for arbejdsmiljø afgiver hvert år en redegørelse om sin virksomhed til beskæftigelsesministeren.
§ 14 a. Det enkelte branchefællesskab for arbejdsmiljø skal inden for branchefællesskabets område
bistå branchens virksomheder med information og vejledning om arbejdsmiljø. Det enkelte branchefællesskab for arbejdsmiljø kan iværksætte og deltage i særlige virksomhedsrettede arbejdsmiljøaktiviteter inden for branchen og deltage i tværgående aktiviteter.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om branchefællesskaberne for arbejdsmiljø,
deres opbygning, sammensætning og virksomhed, herunder om branchefællesskabernes opgaver og funktion.
Stk. 3. Efter forhandling med miljøministeren kan branchefællesskabernes opgaver udvides til at omfatte miljøspørgsmål i direkte tilknytning til virksomhederne. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
nærmere regler, der sikrer løsningen af virksomhedernes arbejdsmiljøspørgsmål.
Kapitel 4 Almindelige pligter
Arbejdsgiveren
§ 15. Arbejdsgiveren skal sørge for, at arbejdsforholdene sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt
forsvarlige. Der henvises her særligt til
1) kapitel 5 om arbejdets udførelse,
2) kapitel 6 om indretning af arbejdsstedet,
3) kapitel 7 om tekniske hjælpemidler m.v.,
4) kapitel 8 om stoffer og materialer.
§ 15 a. Arbejdsgiveren skal sørge for, at der gennemføres en arbejdspladsvurdering af arbejdsmiljøet på
arbejdspladsen.
Stk. 2. Arbejdsgiveren vælger, hvilken metode en arbejdspladsvurdering skal gennemføres efter. Der
skal dog være en skriftlig behandlingsmåde, og ved den valgte metode skal det sikres, at følgende
elementer indgår:
1) En risikovurdering af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer. Risikovurderingen skal foretages på
baggrund af en afdækning af virksomhedens arbejdsmiljøforhold.
2) En skriftlig handlingsplan til løsning af arbejdsmiljøproblemer, som ikke kan løses umiddelbart. Handlingsplanen skal indeholde en beskrivelse af problemernes art, alvor, omfang og årsager og
oplysninger om, hvornår og hvordan problemerne skal løses, herunder hvem der har ansvaret for at
gennemføre løsningerne.
3) En gennemførelse af handlingsplanen og opfølgning på de iværksatte foranstaltninger, herunder
opfølgning på, om igangsatte løsninger er fyldestgørende og effektive.
Stk. 3. Arbejdsgiveren skal sørge for at gennemføre en arbejdspladsvurdering, når der sker ændringer i
arbejdet, arbejdsmetoderne, arbejdsprocesserne m.v., som kan have betydning for virksomhedens arbejdsmiljø. Arbejdsgiveren skal derudover sørge for, at virksomhedens arbejdsmiljøforhold, herunder om der er arbejdsmiljøproblemer, afdækkes mindst hvert tredje år.
Stk. 4. En arbejdspladsvurdering skal gennemføres under iagttagelse af de forebyggelsesprincipper,
der er angivet i arbejdsmiljølovgivningen, og under hensyntagen til arbejdets art, de arbejdsmetoder og
arbejdsprocesser, der anvendes, og virksomhedens størrelse og organisering.
Stk. 5. Handlingsplanen, jf. stk. 2, nr. 2, skal forefindes i virksomheden og være til rådighed for
virksomhedsledere, arbejdsledere og øvrige ansatte og Arbejdstilsynet.
Stk. 6. Arbejdsgiveren skal sørge for, at arbejdsmiljøorganisationen eller de ansatte deltager i hele
processen vedrørende planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse, opfølgning og ajourføring af arbejdspladsvurderingen, jf. stk. 1-4.
Stk. 7. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om arbejdsgiverens pligter efter stk. 1-6.
Stk. 8. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om arbejdsgiverens pligt til at sikre, at
læger, arbejdsmedicinske klinikker og sundhedsmyndigheder med ansvar for arbejdsmedicinske undersøgelser har adgang til virksomhedens arbejdspladsvurdering, når det er relevant for helbredskontrollen af de ansatte.
Stk. 9. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om arbejdsgiverens pligt til efter anmodning at videregive eller offentliggøre virksomhedens arbejdspladsvurdering vedrørende elektromagnetiske
felter.
§ 16. Arbejdsgiveren skal sørge for, at der føres effektivt tilsyn med, at arbejdet udføres sikkerheds- og
sundhedsmæssigt forsvarligt.
§ 17. Arbejdsgiveren skal gøre de ansatte bekendt med de ulykkes- og sygdomsfarer, der eventuelt er
forbundet med deres arbejde.
Stk. 2. Arbejdsgiveren skal endvidere sørge for, at de ansatte får nødvendig oplæring og instruktion i at
udføre arbejdet på farefri måde.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om arbejdsgiverens pligter efter stk. 1 og
2.
§ 17 a. En ansat har ret til at forlade sin arbejdsplads eller et farligt område i tilfælde af en alvorlig og
umiddelbar fare, som ikke kan undgås.
Stk. 2. Den ansatte må ikke udsættes for forringelse af sine forhold, fordi den ansatte forlader sin
arbejdsplads eller et farligt område, jf. stk. 1.
Stk. 3. Ansatte, hvis rettigheder er krænket efter stk. 1 og 2, kan tilkendes en godtgørelse.
§ 17 b. Arbejdsgiveren skal sørge for, at en ansat under hensyntagen til sin viden og adgang til tekniske
hjælpemidler selv har mulighed for at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger med henblik på at undgå
følgen af en alvorlig og umiddelbar fare for sin egen eller andres sikkerhed, når det ikke er muligt at
kontakte arbejdsgiveren, virksomhedslederen eller arbejdslederen.
Stk. 2. Den ansatte må ikke udsættes for forringelse af sine forhold, fordi den ansatte har iværksat
foranstaltninger efter stk. 1, medmindre den ansatte i den forbindelse har handlet forsætligt eller groft
uagtsomt.
Stk. 3. Ansatte, hvis rettigheder er krænket efter stk. 2, kan tilkendes en godtgørelse.
§ 17 c. Bestemmelserne i §§ 17 a og 17 b finder ikke anvendelse, i det omfang en kollektiv overenskomst giver en ansat rettigheder, der som minimum svarer til artikel 8, stk. 4 og 5, i direktiv 89/391/EØF
af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og
sundhed under arbejdet.
§ 18. Arbejdsgiveren har pligt til at gøre de ansattes arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter
inden for vedkommende område bekendt med de afgørelser, som Arbejdstilsynet har truffet, og de
påbud, som Arbejdstilsynet skriftligt har afgivet. Tilsvarende pligt påhviler arbejdsgiveren over for andre
arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter, der fremsætter anmodning om at blive gjort bekendt
med afgørelsen eller påbuddet.
§ 19. Arbejdsgiveren skal sørge for, at samarbejde om sikkerhed og sundhed efter kapitel 2 kan finde
sted, samt deltage i samarbejdet.
§ 20. Flere arbejdsgivere, der lader arbejde udføre på samme arbejdssted, og alle, der er beskæftigede
på samme arbejdssted, skal samarbejde om at skabe sikre og sunde arbejdsforhold for alle beskæftigede.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om samarbejdet herom.
§ 20 a. Arbejdsgivere, der lader arbejde udføre på byggepladser, skal medvirke til at sikre, at bygherrens planlægning, afgrænsning og koordinering til fremme af de beskæftigedes sikkerhed og sundhed
virker efter hensigten. Arbejdsgiverne skal tage hensyn til anvisninger fra bygherrens koordinatorer
herom.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om arbejdsgivernes pligter efter stk. 1.
§ 21. Når Arbejdstilsynet forlanger det, eller når forholdene i øvrigt giver anledning dertil, skal
arbejdsgiveren lade foretage undersøgelser, prøver og besigtigelser, eventuelt ved særligt sagkyndige, for
at konstatere, om arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige. Arbejdstilsynet kan
påbyde, at undersøgelsen gennemføres straks eller inden for en frist.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, at undersøgelser m.v., der er forlangt
af Arbejdstilsynet efter stk. 1, skal foretages af en autoriseret arbejdsmiljørådgiver. I forbindelse hermed
kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om brugen af autoriserede arbejdsmiljørådgivere.
§ 22. Arbejdsgiveren skal foretage anmeldelse til Arbejdstilsynet og føre registre efter regler, som
fastsættes af beskæftigelsesministeren.
Stk. 2. Direktøren for Arbejdstilsynet kan til statistisk brug forlange oplysninger af arbejdsgiveren om
1) de ansattes antal, køn, alder og sundhedsforhold,
2) maskiner, maskindele, beholdere, præfabrikerede konstruktioner, apparater, redskaber og andre tekniske hjælpemidler,
3) stoffer og materialer,
4) andre forhold af arbejdsmiljømæssig betydning.
Stk. 3. Hvis statistikken offentliggøres, må navn eller firma ikke nævnes.
§ 22 a. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om arbejdsgiverens pligt til at lade sygefravær indgå i virksomhedens arbejde for sikkerhed og sundhed med henblik på at nedbringe sygefraværet i
virksomheden.
Virksomhedsledere m.fl.
§ 23. Lovens bestemmelser om arbejdsgiverens pligter gælder også for den, som leder eller deltager i
ledelsen af virksomheden.
Arbejdslederen
§ 24. Ved arbejdsleder forstås den, hvis arbejde udelukkende eller i det væsentlige består i på arbejdsgiverens vegne at lede eller føre tilsyn med arbejdet i en virksomhed eller en del deraf.
§ 25. Arbejdslederen skal deltage i samarbejdet om sikkerhed og sundhed, jf. kapitel 2, § 20 og § 37.
§ 26. Arbejdslederen skal medvirke til, at arbejdsforholdene sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt
forsvarlige inden for det arbejdsområde, som denne leder. Arbejdslederen skal herunder påse, at de
foranstaltninger, der træffes for at fremme sikkerhed og sundhed, virker efter deres hensigt.
Stk. 2. Bliver arbejdslederen opmærksom på, problemer i det fysiske eller psykiske arbejdsmiljø, som
kan forringe sikkerheden eller sundheden, skal arbejdslederen sørge for at afværge en eventuel fare
og løse problemerne. Er dette ikke muligt, skal arbejdslederen straks gøre arbejdsgiveren bekendt med
forholdet.
Ansatte
§ 27. De ansatte skal deltage i samarbejdet om sikkerhed og sundhed, jf. kapitel 2.
§ 28. De ansatte skal medvirke til, at arbejdsforholdene sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt
forsvarlige inden for deres arbejdsområde, herunder at de foranstaltninger, der træffes for at fremme
sikkerhed og sundhed, virker efter deres hensigt.
Stk. 2. Bliver de ansatte opmærksomme på problemer i det fysiske eller psykiske arbejdsmiljø, som kan
forringe sikkerheden eller sundheden, og som de ikke selv kan løse, skal de meddele det til et medlem af
arbejdsmiljøorganisationen, arbejdslederen eller arbejdsgiveren.
Stk. 3. Den, som for at udføre et arbejde såsom reparation eller installation midlertidigt må fjerne en
sikkerhedsforanstaltning, skal påse, at denne umiddelbart efter arbejdsprocessens afslutning sættes på
plads, eller at anden lige så sikker beskyttelsesforanstaltning foretages.
§ 29. De, der arbejder på et arbejdssted, hvor flere arbejdsgivere lader arbejde udføre, skal rette sig efter
de regler, der gælder for virksomhedernes samarbejde, jf. §§ 20 og 37, foruden efter de regler, der gælder
for det arbejde, de skal udføre.
Stk. 2. De, der arbejder på en fremmed virksomheds område, skal rette sig efter de regler om sikkerhed
og sundhed, der gælder for denne virksomhed, foruden efter de regler, der gælder for det arbejde, de skal
udføre.
Uddannelsessteder
§ 29 a. Uddannelsessteder skal sørge for, at arbejdsforholdene ved elevers, lærlinges og studerendes
praktiske øvelser af arbejdsmæssig karakter er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige i henhold til de bestemmelser, der er nævnt i § 2, stk. 3
Leverandører, installatører, reparatører og planlæggere m.fl.
§ 30. Den, der overdrager, overlader eller udstiller maskiner, maskindele, beholdere, præfabrikerede
konstruktioner, apparater, redskaber, byggevarer, andre tekniske hjælpemidler eller personlige værnemidler, skal sørge for, at genstandene, når de udleveres til brug eller udstilles, er forsynet med nødvendigt
beskyttelsesudstyr og kan anvendes efter deres hensigt uden at være farlige for sikkerhed eller sundhed,
jf. kapitel 7. Nødvendige og let forståelige anvisninger om betjening, vedligeholdelse, transport og
opstilling skal følge med ved leveringen.
Stk. 2. Overdrages eller overlades brugsfærdige tekniske hjælpemidler til videresalg, udlejning eller
udlån, gælder samme pligter.
Stk. 3. Når Arbejdstilsynet forlanger det, eller når forholdene i øvrigt giver anledning dertil, skal
importøren eller fremstilleren lade foretage undersøgelser, prøver eller besigtigelser, eventuelt ved særligt
sagkyndige, for at konstatere, om det tekniske hjælpemiddel er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.
Stk. 4. Hvis et teknisk hjælpemiddel fremstilles efter bestillerens skriftlige, udførlige anvisninger, er
importøren eller fremstilleren ikke omfattet af pligterne i stk. 1-3.
§ 31. Enhver maskine, der udleveres eller udstilles her i landet, skal være forsynet med fremstillerens
eller for importerede maskiners vedkommende importørens navn og adresse eller med anden markering,
som gør det let at identificere fremstilleren, henholdsvis importøren.
§ 32. Den, der som selvstændig virksomhed installerer, ombygger eller hovedreparerer et teknisk
hjælpemiddel, skal påse, at de sikkerhedsmæssige forskrifter og anvisninger, der gælder for hjælpemidlet,
er opfyldt.
Stk. 2. Hvis en reparation kun berører én eller nogle dele af det, der repareres, skal reparatøren påse,
at de sikkerhedsmæssige forskrifter og anvisninger, som gælder for delene, er opfyldt. Bliver reparatøren
under sit arbejde opmærksom på andre fejl eller mangler, der har sikkerhedsmæssig betydning, skal
reparatøren gøre ejeren eller brugeren bekendt med dem.
§ 33. Den, der leverer et projekt til et teknisk hjælpemiddel, et produktionsanlæg eller et bygge- eller
anlægsarbejde, skal i projektet tage hensyn til sikkerhed og sundhed ved arbejdets udførelse og driften
af det færdige byggeri eller anlæg m.v. Det samme gælder den, der på lignende måde rådgiver om
arbejdsmiljømæssige forhold.
§ 33 a. Den, der udbyder en tjenesteydelse, skal ved udarbejdelsen af sit udbudsmateriale i forbindelse
med udbuddet påse, at der er taget hensyn til sikkerheden og sundheden ved opgavens udførelse. Udbyder skal endvidere sørge for, at udbudsmaterialet indeholder relevante oplysninger om særlige, væsentlige
arbejdsmiljøforhold, der er forbundet med opgavens udførelse med henblik på, at den, der udfører
opgaven, får kendskab hertil.
Stk. 2. Udbyder skal i øvrigt medvirke til, at den udbudte opgave kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt af den arbejdsgiver, der har fået opgaven tildelt.
§ 34. Reglerne i §§ 30, 31, 33 og 35, stk. 2, gælder også for leverandører m.fl. af stoffer og materialer
med egenskaber, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed.
§ 35. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om de i §§ 30-34 omhandlede forhold.
Stk. 2. Reglerne i §§ 30-34 fritager ikke brugeren for forpligtelser efter loven.
§ 36. Beskæftigelsesministeren kan, når særlige forhold foreligger, fastsætte regler eller træffe bestemmelser, der fraviger kravene i §§ 30-34. Sådanne bestemmelser kan endvidere i enkelttilfælde, når særlige forhold foreligger, træffes af direktøren for Arbejdstilsynet.
Bygherre m.v.
§ 37. Ved bygge- og anlægsvirksomhed, hvor flere arbejdsgivere er beskæftiget på samme arbejdssted,
skal bygherren planlægge, afgrænse og koordinere foranstaltningerne til fremme af de ansattes sikkerhed
og sundhed.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om bygherrens pligter efter stk. 1, herunder
om
1) afgrænsning af de enkelte arbejdsgiveres opgaver i fællesområderne, inden arbejdet sættes i gang,
2) udarbejdelse og vedligeholdelse af en plan for sikkerhed og sundhed for byggepladsen,
3) koordinering af de sikkerheds- og sundhedsmæssige foranstaltninger i projekteringsfasen samt under udførelsen af bygge- og anlægsarbejdet,
4) udpegning af koordinator med den fornødne viden om og uddannelse i eller de fornødne kvalifikationer inden for sikkerheds- og sundhedsmæssige spørgsmål til at varetage koordineringen af de sikkerheds- og sundhedsmæssige foranstaltninger i projekteringsfasen samt under udførelsen af bygge- og anlægsarbejdet og
5) udarbejdelse og nødvendig tilpasning af en journal, som er tilpasset bygværkets karakteristika, og
som indeholder en liste over de emner vedrørende sikkerhed og sundhed, der bør tages hensyn til i
forbindelse med eventuelle fremtidige arbejder.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, hvornår bygherrens pligter efter stk. 1
indtræder.
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at bygherren efter anmodning skal dokumentere over for Arbejdstilsynet, at koordinator har den fornødne viden om og uddannelse i eller de fornødne
kvalifikationer inden for sikkerheds- og sundhedsmæssige spørgsmål til at varetage koordineringen af de
sikkerheds- og sundhedsmæssige foranstaltninger i projekteringsfasen samt under udførelsen af bygge- og
anlægsarbejdet.
Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om bygherrens pligt til at anmelde større
bygge- og anlægsarbejder til Arbejdstilsynet.
Stk. 6. Bygherren skal i øvrigt medvirke til, at arbejdsgiveren kan udføre bygge- og anlægsarbejdet
sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Kapitel 5 Arbejdets udførelse
§ 38. Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.
Stk. 2. Anerkendte normer eller standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal
følges.
§ 39. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke krav der skal være opfyldt, for
at arbejdet kan anses for fuldt forsvarligt planlagt, tilrettelagt og udført, herunder om
1) sikkerheds- og sundhedsmæssige foranstaltninger vedrørende arbejder, arbejdsprocesser og -metoder,
f.eks. for at undgå sammenstyrtning, nedstyrtning, sammenskridning, rystelser, stråling, støj eller
eksplosions-, brand- eller sundhedsfare ved luftarter, dampe, støv og røg, hede, kulde eller lugt,
sygdomssmitte eller forkerte arbejdsstillinger, bevægelser eller belastninger,
2) forbud mod særligt farlige arbejder, arbejdsprocesser og -metoder,
3) opslag eller egnet markering.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætte regler om særligt arbejdstøj og personlige
værnemidler, herunder om hvem der skal afholde udgifterne hertil.
§ 40. Hvor hensynet til de ansattes sikkerhed eller sundhed kræver det, kan beskæftigelsesministeren
fastsætte regler om,
1) at der skal udarbejdes planer over arbejdsgange, arbejdsprocesser og -metoder, og
2) at sådanne planer og ændringer i dem skal forelægges Arbejdstilsynet til udtalelse eller godkendelse,
før de bringes til udførelse.
§ 41. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om,
1) at arbejder, der kan medføre betydelig fare for ulykker eller sygdom, kun må udføres af personer, der
har gennemgået en nærmere angivet uddannelse, aflagt en prøve eller opnået en bestemt alder,
2) beskæftigelse af personer med legemlige eller åndelige mangler eller lidelser, der kan indebære øget
fare for ulykker eller sygdom ved visse arbejder,
3) begrænsninger i adgangen til at lade ansatte arbejde alene.
§ 41 a. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at en person, hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er erhvervet i tredjelande, kun må udføre arbejde inden for områder, hvor der stilles krav om
nærmere angivet uddannelse eller aflagt prøve, hvis personen har fået anerkendt sine erhvervsmæssige
kvalifikationer af Arbejdstilsynet.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at en person, som har til hensigt at arbejde
fast i Danmark, og hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er erhvervet i andre EU-lande, EØS-lande eller
lande, der har aftaler med EU, kun må udføre arbejde inden for områder, hvor der stilles krav om
nærmere angivet uddannelse eller aflagt prøve, hvis personen har fået anerkendt sine erhvervsmæssige
kvalifikationer af Arbejdstilsynet.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at en person, som har til hensigt at arbejde
midlertidigt eller lejlighedsvis i Danmark, og hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er erhvervet i andre
EU-lande, EØS-lande eller lande, der har aftaler med EU, skal have sine erhvervsmæssige kvalifikationer
kontrolleret forudgående med henblik på anerkendelse, før arbejdet påbegyndes inden for områder, hvor
der stilles krav om nærmere angivet uddannelse eller aflagt prøve. Dette gælder kun, når der er tale om
arbejde, der har betydning for den offentlige sikkerhed og sundhed, og hvis formålet med kontrollen er at
undgå alvorlig skade for tjenestemodtagerens sundhed eller sikkerhed.
§ 41 b. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at arbejdsgiveren efter anmodning skal dokumentere over for Arbejdstilsynet, at ansatte har de fornødne kvalifikationer til at udføre det pågældende arbejde, hvortil der kræves nærmere angivet uddannelse, prøve, certifikat, erhvervserfaring eller lignende.
Kapitel 6 Arbejdsstedets indretning
§ 42. Arbejdsstedet skal indrettes således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.
Stk. 2. Anerkendte normer og standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal
følges.
§ 43. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om indretning af faste, midlertidige, skiftende og
udendørs arbejdssteder, herunder om
1) arbejdsrum, f.eks. loftshøjde, luftrum, gulve, vægge, lofter, belysning, temperatur, luftfornyelse og
støj,
2) velfærdsforanstaltninger m.v., f.eks. opholds- og spiserum, garderober, omklædningsrum, toiletter,
vaske- og baderum samt sovesteder og stole,
3) udgangsforhold, f.eks. færdselsveje, trapper og udgange.
Stk. 2. Det kan i reglerne i medfør af stk. 1 fastsættes, at de gælder for udlejere af bygninger, lokaler,
arealer m.v.
§ 44. Hvor hensynet til de ansattes sikkerhed eller sundhed kræver det, kan beskæftigelsesministeren
fastsætte regler om, at
1) projekter og lignende til opførelse eller ombygning af virksomheder skal forelægges Arbejdstilsynet
til udtalelse eller godkendelse, før de bringes til udførelse,
2) planer om indretning eller ændring af lokaler, tekniske anlæg og hjælpemidler m.v. skal forelægges
Arbejdstilsynet til udtalelse eller godkendelse, før de bringes til udførelse,
3) bygninger, lokaler, arealer m.v. ikke må udlejes til erhvervsvirksomhed, før spørgsmålet, om lokalerne m.v. kan anvendes til det påtænkte formål, har været forelagt Arbejdstilsynet til udtalelse eller godkendelse.
Kapitel 7 Tekniske hjælpemidler m.v.
§ 45. Maskiner, maskindele, beholdere, præfabrikerede konstruktioner, apparater, redskaber, byggevarer, andre tekniske hjælpemidler og personlige værnemidler skal være indrettet og skal anvendes således,
at de sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige.
Stk. 2. Anerkendte normer og standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal
følges.
§ 46. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om indretning og anvendelse af tekniske hjælpemidler m.v., herunder om
1) konstruktion, udførelse, opstilling, anmeldelse og afprøvning,
2) forelæggelse for Arbejdstilsynet til udtalelse eller godkendelse af planer for konstruktion, udførelse
og opstilling,
3) godkendelse fra Arbejdstilsynet af et teknisk hjælpemiddel m.v., før det overdrages eller overlades til
brugeren eller tages i brug,
4) anvendelse, vedligeholdelse og pasning.
§ 47. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om forbud mod at fremstille, importere, overdrage,
overlade, udstille eller anvende særligt farlige tekniske hjælpemidler.
Kapitel 8 Stoffer og materialer
§ 48. Stoffer og materialer med egenskaber, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed
eller sundhed, må kun fremstilles og anvendes ved arbejdsprocesser og -metoder, der effektivt sikrer de
beskæftigede mod ulykker og sygdomme.
Stk. 2. Anerkendte normer eller standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal
følges.
§ 49. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om fremstilling, import, oplagring, transport og anvendelse af stoffer og materialer med egenskaber, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe
sikkerhed eller sundhed, herunder om emballering, omfyldning og mærkning.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan give regler om forbud imod fremstilling, import og anvendelse af
særligt farlige stoffer og materialer.
§ 49 a. Med henblik på at forebygge og imødegå sundheds- og ulykkesskader i arbejdsmiljøet kan
beskæftigelsesministeren fastsætte regler om, at den, der fremstiller eller importerer et stof eller materiale,
skal foretage undersøgelser eller fremskaffe fornøden dokumentation for allerede foretagne undersøgelser
og indgive anmeldelse. Der kan herunder fastsættes regler for alle stoffer og materialer, for enkelte stoffer og materialer, for bestemte grupper af stoffer og materialer eller for stoffer og materialer til særlige
anvendelser.
Stk. 2. Det kan fastsættes, at anmeldelsen skal indeholde:
1) Oplysninger om forhold, som har betydning for vurdering af stoffets eller materialets egenskaber og
virkninger, herunder om det har egenskaber, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed
eller sundhed.
2) Forslag til klassificering, emballering og mærkning.
3) Oplysninger om forebyggende foranstaltninger, der effektivt sikrer de beskæftigede mod forringelse
af sikkerhed og sundhed.
Stk. 3. Det kan endvidere fastsættes, at nye stoffer og materialer tidligst må tages i brug en måned
efter anmeldelsen. Denne frist skal kunne forlænges for tilfælde, hvor anmeldelsen er mangelfuld eller
fejlagtig, således at stoffet eller materialet tidligst må tages i brug en måned efter, at de oplysninger,
anmeldelsen skal indeholde, er modtaget.
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om oprettelse, drift og brug af et register for stoffer og
materialer.
§ 49 b. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at tekniske datablade og lignende, som udsendes af fremstillere eller importører af stoffer og materialer, skal indeholde alle væsentlige oplysninger
om stoffets eller materialets virkninger på sikkerhed og sundhed i arbejdsmiljøet.
§ 49 c. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at et stof eller materiale, der kan være farligt
for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed, ikke må anvendes, hvis det kan erstattes af et ufarligt,
mindre farligt eller mindre generende stof eller materiale.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at stoffer og materialer, der kan være farlige
for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed, ikke må anvendes til bestemte formål eller inden for
særlige områder, før Arbejdstilsynets udtalelse eller godkendelse foreligger.
§ 49 d. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om arbejdsgiverens pligt til at udlevere
de oplysninger, som registreres om den ansatte i en asbestprotokol, til den pågældende senest ved
ansættelsesforholdets ophør, herunder om formen m.v. for udlevering af oplysninger.
Kapitel 8 a Autorisation til nedrivning af asbestholdigt materiale
§ 49 e. Nedrivning af asbestholdigt materiale må kun udføres af virksomheder, der er autoriseret hertil
af Sikkerhedsstyrelsen, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om undtagelser fra autorisationskravet i stk. 1.
§ 49 f. Erhvervsministeren fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren regler om betingelser for at opnå autorisation, herunder at virksomheden skal have tilknyttet en eller flere godkendte
fagligt ansvarlige, jf. § 49 h, have et godkendt kvalitetsledelsessystem, jf. § 49 i, og have indbetalt gebyr,
jf. § 49 j. Erhvervsministeren fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren regler om, at
Sikkerhedsstyrelsen i særlige tilfælde kan dispensere fra regler fastsat efter 1. pkt.
§ 49 g. Erhvervsministeren fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren regler om procedurer i forbindelse med ansøgning om autorisation, herunder om dokumentations- og oplysningskrav,
Sikkerhedsstyrelsens sagsbehandling, og i hvilke tilfælde Sikkerhedsstyrelsen kan meddele afslag på
ansøgning om autorisation.
Stk. 2. Erhvervsministeren fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren regler om bortfald
og tilbagekaldelse af autorisation.
Stk. 3. Sikkerhedsstyrelsen fører et register over autoriserede virksomheder. Registeret er offentligt
tilgængeligt på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside.
§ 49 h. Erhvervsministeren fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren regler om godkendelse af en fagligt ansvarlig og betingelser herfor, herunder om indbetaling af gebyr, jf. § 49 j.
Stk. 2. Erhvervsministeren fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren regler om procedurer i forbindelse med ansøgning om godkendelse som fagligt ansvarlig, herunder om dokumentations og oplysningskrav, Sikkerhedsstyrelsens sagsbehandling, afslag på ansøgning og bortfald af godkendelse.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om den fagligt ansvarliges kvalifikationer og uddannelse.
Stk. 4. Erhvervsministeren fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren regler om, at
Sikkerhedsstyrelsen i særlige tilfælde kan dispensere fra regler fastsat efter stk. 1.
§ 49 i. Erhvervsministeren fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren regler om indholdet af det kvalitetsledelsessystem, der er nævnt i § 49 f, og om virksomheders afholdelse af udgifter til
kvalitetsledelsessystemet.
Stk. 2. Erhvervsministeren fastsætter regler om kontrolinstansers godkendelse og efterprøvning af kvalitetsledelsessystemet, herunder om kontrolinstansers tilbagekaldelse af godkendelser, og kontrolinstansers
udøvelse af virksomhed.
Stk. 3. Erhvervsministeren fastsætter regler om Sikkerhedsstyrelsens godkendelse af kontrolinstanser
til at udføre opgaver efter stk. 2 og om efterprøvning af de godkendte kontrolinstanser, herunder om
Sikkerhedsstyrelsens tilbagekaldelse af godkendelse.
§ 49 j. Erhvervsministeren fastsætter regler om Sikkerhedsstyrelsens opkrævning af gebyr i forbindelse
med ansøgning om godkendelse som fagligt ansvarlig og ansøgning om autorisation, herunder om gebyrets størrelse.
§ 49 k. Erhvervsministeren fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren regler om udøvelse af autoriseret virksomhed, herunder om den fagligt ansvarliges opgaver og beføjelser og dennes
tilknytning til virksomheden.
§ 49 l. En virksomhed, der ikke er autoriseret, må ikke ved annoncering eller på anden måde foretage
noget, der er egnet til at vække forestilling om, at virksomheden har autorisation inden for asbestarbejde,
der kræver autorisation, jf. § 49 e, stk. 1.
§ 49 m. Erhvervsministeren fastsætter regler om Sikkerhedsstyrelsens tilsyn med, at autoriserede
virksomheder overholder betingelserne for autorisation.
Stk. 2. Sikkerhedsstyrelsen har, hvis det er nødvendigt for at føre tilsyn med autoriserede virksomheder,
jf. stk. 1, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til ejendomme og lokaliteter,
hvorfra autoriserede virksomheder udøver virksomhed.
Stk. 3. Erhvervsministeren fastsætter regler om autoriserede virksomheders oplysningspligt over for
Sikkerhedsstyrelsen, herunder om pligt til at oplyse om ændringer i de oplysninger, virksomheden har
meddelt Sikkerhedsstyrelsen i forbindelse med udstedelse af autorisation.
§ 49 n. Erhvervsministeren fastsætter regler om klageadgang for afgørelser om afslag på ansøgning om
autorisation og godkendelse som fagligt ansvarlig truffet af Sikkerhedsstyrelsen i medfør af regler udstedt
i henhold til bemyndigelser til erhvervsministeren i dette kapitel.
§ 49 o. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Sikkerhedsstyrelsen om forhold, som er omfattet af reglerne i dette kapitel og regler udstedt i medfør heraf, skal foregå
digitalt, og om digital kommunikation til og fra Sikkerhedsstyrelsen, herunder om anvendelse af bestemte
it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign.
§ 49 p. Erhvervsministeren fastsætter regler om forhold, som er nødvendige for at opfylde Danmarks
EU-retlige forpligtelser på de områder, der er omfattet af autorisationskrav i medfør af dette kapitel og regler fastsat i medfør heraf med henblik på implementering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
om tjenesteydelser i det indre marked.
Stk. 2. Erhvervsministeren fastsætter regler om forhold for personer, der agter at udøve eller udøver erhverv som fagligt ansvarlig inden for nedrivning af asbestholdigt materiale i Danmark og er statsborgere i
et EU- eller EØS-land eller i et land, som EU har indgået aftale med om adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv, som er nødvendige for at opfylde Danmarks EU-retlige forpligtelser på de områder, der er omfattet af autorisationskrav i medfør af denne lov og regler fastsat i medfør af denne lov i henhold til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer.
Kapitel 9 Hvileperiode og fridøgn
§ 50. Arbejdstiden skal tilrettelægges således, at de ansatte får en hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer inden for hver periode på 24 timer.
Stk. 2. Hvileperioden kan nedsættes til 8 timer ved
1) holdskifte i virksomheder, der arbejder i holddrift, når det ikke er muligt at holde den daglige eller
ugentlige hviletid mellem afslutningen af det ene holds arbejde og begyndelsen af det andet holds
arbejde, og
2) landbrugsarbejde indtil 30 dage i et kalenderår.
Stk. 3. Lastning og losning, der fortrinsvis udføres af løsarbejdere, samt nødvendige arbejder i tilslutning hertil omfattes ikke af stk. 1 og 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om en
mindste hvileperiode, inden de pågældende ansatte atter beskæftiges efter udført overarbejde.
§ 51. Inden for hver periode på 7 døgn skal de ansatte have et ugentligt fridøgn, der skal ligge i
umiddelbar tilslutning til en daglig hvileperiode. Det ugentlige fridøgn skal så vidt muligt falde på
søndage og så vidt muligt samtidig for alle, der er ansat i virksomheden.
Stk. 2. Reglen i stk. 1, 2. pkt., gælder ikke for landbrug og gartneri.
Stk. 3. Ved arbejde med pasning af mennesker, dyr og planter samt ved arbejde, der er nødvendigt for
at bevare værdier, kan det ugentlige fridøgn udskydes og erstattes af tilsvarende frihed senere, når det er
nødvendigt af beskyttelseshensyn eller for at sikre kontinuerlige ydelser eller vedvarende produktion. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
§ 52. §§ 50 og 51 kan fraviges i nødvendigt omfang, når naturomstændigheder, ulykker, maskinsammenbrud eller lignende uforudsete begivenheder forstyrrer eller har forstyrret den regelmæssige drift af
virksomheden. Fravigelsen skal dokumenteres skriftligt.
§ 53. For fag og faglige områder eller særlige arbejdsformer, hvor forholdene gør det nødvendigt, kan
beskæftigelsesministeren fastsætte regler om
1) den daglige hvileperiode, herunder om nedsættelse af den daglige hvileperiodes længde til 8 timer og
om hvileperiodens beliggenhed, og
2) det ugentlige fridøgn, herunder om omlægning af fridøgnet.
§ 54. Personer i overordnede stillinger samt repræsentanter og agenter, der arbejder uden for virksomhedens faste arbejdssted, omfattes kun af §§ 50 og 51 i det omfang, det nærmere fastsættes af
beskæftigelsesministeren.
§ 55. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, under hvilke vilkår §§ 50 og 51 kan fraviges
ved aftale.
§ 56. I tilfælde af fravigelse efter §§ 50-55 skal der ydes tilsvarende kompenserende hvileperioder eller
fridøgn, eller der skal ydes passende beskyttelse, hvis forholdene undtagelsesvis er af en sådan art, at det ikke er muligt at yde kompenserende hvileperioder eller fridøgn. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte,
at 1. pkt. ikke gælder for personer i overordnede stillinger.
§ 57. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om begrænset arbejdstid for arbejde, der i særlig
grad kan bringe sikkerhed og sundhed i fare.
§ 58. Regler, der fastsættes efter §§ 53 og 57, kan finde anvendelse på enhver, der fører eller er
besætningsmedlem på et køretøj, herunder også arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver.
Kapitel 10 Unge under 18 år
§ 59. Reglerne i dette kapitel finder anvendelse på unges arbejde for en arbejdsgiver, herunder også det
arbejde, som er nævnt i § 2, stk. 2, nr. 1 og 2.
§ 60. Ved beskæftigelse af unge under 18 år skal der ved arbejdets planlægning, tilrettelæggelse
og udførelse tages hensyn til den unges alder, udvikling og helbredstilstand samt til indvirkningen på
skolegang eller anden uddannelse.
Stk. 2. Unge, som er under 15 år, eller som er omfattet af undervisningspligten, må ikke beskæftiges ved
arbejde.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om unges beskæftigelse, herunder højere
aldersgrænser end 15 år for beskæftigelse ved visse former for arbejde, med henblik på at sikre, at
arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Der kan fastsættes særlige regler
for unge under uddannelse.
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte, at lejlighedsvist eller kortvarigt arbejde, som enten udføres i arbejdsgiverens private husholdning eller udelukkende udføres af de medlemmer af arbejdsgiverens
familie, som hører til husstanden, herunder i landbrugsvirksomheder, undtages fra forbuddet i stk. 2 og §§
61 og 62 under nærmere angivne betingelser og begrænsninger. Det er en forudsætning, at arbejdet ikke
indebærer fare for den unges sikkerhed og sundhed.
Stk. 5. For unge, der hører til arbejdsgiverens familie og husstand, herunder i landbrugsvirksomheder
under hensyn til de unges særlige kendskab til landbrugsforhold, kan beskæftigelsesministeren fastsætte
fravigelser fra aldersgrænser fastsat i medfør af stk. 3 under nærmere angivne betingelser og begrænsninger.
Stk. 6. Beskæftigelsesministeren kan tillige fastsætte regler om,
1) at unge, der er fyldt 13 år, kan have lettere arbejde inden for nærmere afgrænsede former for arbejde
og under nærmere fastsatte betingelser og vilkår,
2) at forbuddet i stk. 2 og § 61 kan fraviges for unge, der er fyldt 14 år, og som arbejder som led i en
uddannelse, og
3) at forbuddet i stk. 2 og §§ 61 og 62 kan fraviges, for så vidt angår unges optræden i forestillinger m.v.
af kulturel eller kunstnerisk art, sportsarrangementer eller ved optagelse af film eller lignende, under
nærmere fastsatte betingelser og vilkår, idet der dog, for så vidt angår unge, som er under 13 år, skal indhentes tilladelse hos Arbejdstilsynet i hvert enkelt tilfælde.
Stk. 7. Arbejdsgiveren skal ved beskæftigelse af unge, der er under 15 år, eller som er omfattet af
undervisningspligten, gøre de unges forældre eller værge bekendt med beskæftigelsen, herunder arbejdstidens længde, samt med de ulykkes- og sygdomsfarer, der eventuelt er forbundet med arbejdet, og de foranstaltninger, der er truffet vedrørende sikkerhed og sundhed.
§ 61. Arbejdstiden for unge under 18 år må ikke overstige den sædvanlige arbejdstid for voksne, der er
beskæftiget i samme fag, og arbejdstiden må endvidere ikke overstige 8 timer om dagen og 40 timer om
ugen.
Stk. 2. Den daglige arbejdstid for unge, som er under 15 år, eller som er omfattet af undervisningspligten, må ikke overstige 2 timer på skoledage og 7 timer på andre dage end skoledage. Dog må unge,
som er fyldt 15 år, men stadig omfattet af undervisningspligten, arbejde 8 timer på andre dage end
skoledage. Den samlede ugentlige arbejdstid må ikke overstige 12 timer i uger med skoledage og 35 timer
i andre uger end skoleuger. Dog må unge, der er fyldt 15 år, men stadig omfattet af undervisningspligten,
arbejde 40 timer i andre uger end skoleuger. For unge, som er under 15 år, men som ikke længere er
omfattet af undervisningspligten, må arbejdstiden ikke overstige 7 timer om dagen og 35 timer om ugen.
Stk. 3. Hvis den daglige arbejdstid overstiger 4½ time, skal unge under 18 år have en pause på mindst
30 minutter. Pausen skal være passende beliggende og om muligt sammenhængende.
Stk. 4. Unge under 18 år må ikke arbejde i tidsrummet mellem kl. 20 og kl. 6. Dog må unge, som er
fyldt 15 år, og som ikke er omfattet af undervisningspligten, arbejde i tidsrummet mellem kl. 6 og kl. 22
eller mellem kl. 7 og kl. 23.
Stk. 5. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte særlige regler om
1) arbejdstidens tilrettelæggelse, herunder beregning i tilfælde, hvor unge arbejder som led i en uddannelse eller arbejder for flere arbejdsgivere,
2) i hvilket omfang stk. 1 kan fraviges for unge, som er fyldt 15 år, og som ikke længere er omfattet af
undervisningspligten,
3) at unge, som er omfattet af undervisningspligten, skal have en helt arbejdsfri periode i løbet af
skoleferien, og
4) at bestemmelsen i stk. 4 kan fraviges for fag eller faglige områder, hvor forholdene gør det nødvendigt eller ønskeligt, for unge, der er fyldt 15 år, og som ikke længere er omfattet af undervisningspligten, dog således at unge under ingen omstændigheder må arbejde i tidsrummet mellem kl. 24 og kl. 4.
§ 62. Unge under 18 år skal have en sammenhængende hvileperiode på mindst 12 timer i døgnet. Dog
skal unge, som er under 15 år, eller som er omfattet af undervisningspligten, have en sammenhængende
hvileperiode på mindst 14 timer i døgnet.
Stk. 2. Inden for hver periode på 7 døgn skal unge under 18 år have to sammenhængende fridøgn. Hvis
det ikke er muligt at lægge de to fridøgn i sammenhæng, skal det ene fridøgn ligge i umiddelbar
tilslutning til en daglig hvileperiode. Et af disse fridøgn skal så vidt muligt falde på en søndag.
Stk. 3. For fag og faglige områder eller for særlige arbejdsformer, hvor forholdene gør det nødvendigt
eller ønskeligt, kan beskæftigelsesministeren fastsætte særlige regler om
1) varigheden af hvileperioden for unge, som er fyldt 15 år, og som ikke længere er omfattet af
undervisningspligten, når der gives den unge en kompenserende hvileperiode,
2) udsættelse af fridøgn for unge, som er fyldt 15 år, og som ikke længere er omfattet af undervisningspligten, når der gives den unge kompenserende fridøgn,
3) afbrydelse af hvileperiode og
4) begrænsning af fridøgn, idet der dog altid skal gives den unge mindst 36 timers frihed i sammenhæng
inden for hver periode af 7 døgn.
§ 62 a. Beskæftigelsesministeren kan i øvrigt fastsætte regler om, at § 61, stk. 1, 3 og 4, kan fraviges
i de i § 52, nævnte tilfælde for unge, som er fyldt 15 år, og som ikke længere er omfattet af undervisningspligten.
Kapitel 11 Lægeundersøgelse m.v.
§ 63. For virksomheder, fag, faglige områder eller andre grupper af ansatte, hvis arbejde er forbundet
med fare for de ansattes sundhed, kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om,
1) at de ansatte skal lægeundersøges før ansættelsen, under ansættelsen og efter ansættelsens ophør,
eventuelt ved regelmæssige undersøgelser, og
2) at der regelmæssigt eller i enkelte tilfælde skal foretages arbejdsmedicinske, arbejdshygiejniske eller
andre undersøgelser af sundhedsforholdene.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om tilsvarende undersøgelser med henblik på, om
et arbejde kan medføre fare for sundheden.
Stk. 3. Udgifterne ved undersøgelserne afholdes af arbejdsgiveren eller staten efter regler, der fastsættes
af beskæftigelsesministeren.
Stk. 4. Arbejdsgiveren skal sørge for, at undersøgelserne kan foregå uden tab af indtægt for de ansatte
og så vidt muligt i arbejdstiden.
Stk. 5. De ansatte og tidligere ansatte har pligt til at lade sig undersøge i overensstemmelse med de
fastsatte regler.
§ 64. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte særlige regler om lægeundersøgelse af unge under 18
år med henblik på deres påbegyndelse af arbejde for en arbejdsgiver. § 63, stk. 3-5, finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 2. I reglerne kan det fastsættes, at den kommunale sundhedstjeneste på grundlag af en undersøgelse, foretaget før eleven forlader skolen, skal afgive en erklæring, om eleven lider eller har lidt af
sygdomme, der kan have indflydelse på dennes sikkerhed og sundhed under erhvervsarbejde. Tilsvarende
regler kan fastsættes for unge under 18 år, der er under faglig uddannelse.
Stk. 3. I reglerne kan det endvidere fastsættes, at arbejdsgivere ved ansættelse af en ung under 18 år skal
sikre sig, at det arbejde, den unge antages til, er foreneligt med dennes helbredstilstand.
§ 65. Beskæftigelsesministeren kan nedsætte et repræsentativt sammensat, sagkyndigt nævn til at træffe
afgørelser efter de regler, der udstedes i medfør af loven i spørgsmål om, hvorvidt en ung under 18 år må
udføre et arbejde under hensyn til pågældendes helbredstilstand.
Stk. 2. Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om nævnets sammensætning, virksomhed samt om
finansiering af nævnets virksomhed.
Kapitel 11 a
(Ophævet)
Kapitel 12 Arbejdsmarkedsrådet
§ 66. Arbejdsmarkedsrådet rådgiver om og drøfter forhold og aktuelle udfordringer på arbejdsmarkedet
af relevans for beskæftigelsesministeren og på tværs af beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet, jf. lov
om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
§ 66 a. (Ophævet)
§ 67. (Ophævet)
Kapitel 12 a Finansiering af parternes arbejdsmiljøindsats m.v.
§ 68. Midler til staten, jf. stk. 7, og til gennemførelse af indsatsen fra branchefællesskaberne for
arbejdsmiljø til forbedring af arbejdsmiljøet tilvejebringes ved bidrag, jf. stk. 2 og 3, fra
1) staten,
2) Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, for så vidt angår opgavevaretagelsen vedrørende finansiering af erhvervssygdomsområdet, jf. § 3 i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring,2)
3) forsikringsselskaber, der tegner arbejdsskadeforsikring,
4) kommuner, regioner og andre arbejdsgivere, der ikke har tegnet forsikring, jf. § 48, stk. 1-5, og § 88 i lov om arbejdsskadesikring, og
5) Garantifonden for skadesforsikringsselskaber i de situationer, hvor Garantifonden har overtaget administrationen af en bestand af arbejdsulykkesforsikringer i et forsikringsselskab, jf. lov om en
garantifond for skadesforsikringsselskaber.
Stk. 2. Bidraget efter stk. 1 skal fremgå af den årlige finanslov og består af et beløb på 45 mio. kr., der
reguleres af beskæftigelsesministeren. Beløbet fordeles forholdsmæssigt på de bidragspligtige, jf. stk. 1,
ud fra deres andele af de samlede godtgørelser for varigt mén og erstatninger for erhvervsevnetab, som er
tilkendt efter lov om arbejdsskadesikring i året før det år, hvor bidraget opkræves.
Stk. 3. Bidraget efter stk. 1 består endvidere af et beløb, som fastsættes som gennemsnittet af 2 pct.
af de årlige godtgørelser for varigt mén og erstatninger for erhvervsevnetab, som er tilkendt i arbejdsulykkesager efter lov om arbejdsskadesikring i en 10-årig periode. Perioden på 10 år regnes fra og med det kalenderår, som ligger 2 år før bidragsåret og 10 år bagud. Beløbet opkræves hos de bidragspligtige, jf. stk. 1, bortset fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. stk. 1, nr. 2, ud fra deres andel af de samlede godtgørelser for varigt mén og erstatninger for erhvervsevnetab, som er tilkendt i arbejdsulykkesager efter lov om arbejdsskadesikring i året før det år, hvor bidraget opkræves.
Stk. 4. Til dækning af bidrag efter stk. 2 og 3 kan forsikringsselskaberne forhøje præmierne for
lovpligtig arbejdsskadeforsikring forholdsmæssigt uanset de trufne forsikringsaftaler.
Stk. 5. Til dækning af bidraget efter stk. 2 kan Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, for så vidt angår
opgavevaretagelsen vedrørende finansiering af erhvervssygdomsområdet, jf. § 3 i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring 3), forhøje bidraget for lovpligtig sikring mod følger af pludselige løfteskader og erhvervssygdomme.
Stk. 6. Ud over statens andel af de i stk. 2 og 3, nævnte bidrag yder staten et årligt bidrag, som
fastsættes af beskæftigelsesministeren.
Stk. 7. Af bidragene efter stk. 2 og 3 tilfalder 50,4 mio. kr. årligt staten.
Stk. 8. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler for beregning, opkrævningsperiode og indbetaling af bidrag efter stk. 2 og 3.
§ 68 a. Beskæftigelsesministeren fordeler de tilvejebragte midler efter § 68 til gennemførelse af
arbejdsmiljøindsatsen og melder tilskudsrammer ud til de enkelte branchefællesskaber for arbejdsmiljø.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastlægger nærmere vilkår for midlernes anvendelse.
Stk. 3. De enkelte branchefællesskaber for arbejdsmiljø træffer inden for den udmeldte tilskudsramme
og de fastlagte vilkår bestemmelse om, hvilke aktiviteter der skal gennemføres.
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan bestemme, at tilskud tilbageholdes, bortfalder eller kræves tilbagebetalt, såfremt vilkår for midlernes anvendelse ikke overholdes.
Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om udbetaling af tilskud, udarbejdelse af
årsplaner, som branchefællesskaberne for arbejdsmiljø skal udarbejde, regnskabsaflæggelse, efterregulering og uforbrugte midler m.v. for branchefællesskaberne for arbejdsmiljø. Beskæftigelsesministeren kan bestemme, at tilskud kan udbetales a conto. Revisionen af regnskaberne varetages af rigsrevisor efter reglerne i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.
§ 68 b. (Ophævet)
Kapitel 13 Arbejdstilsynet
§ 69. Beskæftigelsesministeren er øverste administrative myndighed vedrørende arbejdsmiljøspørgsmål.
§ 70. Arbejdstilsynet er en styrelse under Beskæftigelsesministeriet og består af en central afdeling
samt et antal lokale afdelinger. Direktøren for Arbejdstilsynet fastlægger opgavernes fordeling mellem
afdelingerne.
§ 71. Arbejdstilsynet ledes af direktøren for Arbejdstilsynet.
§ 72. Arbejdstilsynet har til opgave at
1) vejlede virksomheder, branchefællesskaber for arbejdsmiljø, arbejdsmarkedets organisationer, ansatte,
andre målgrupper og offentligheden om arbejdsmiljømæssige spørgsmål,
2) yde virksomheder med 1-4 ansatte yderligere vejledning end den, der er nævnt i nr. 1,
3) bistå Beskæftigelsesministeriet med forberedelse af regler i henhold til loven,
4) udstede forskrifter i henhold til bemyndigelse fra beskæftigelsesministeren,
5) holde sig orienteret om den tekniske og sociale udvikling med henblik på forbedring af arbejdet for
sikkerhed og sundhed i arbejdsmiljøet,
6) behandle planer for arbejdsprocesser, arbejdssteder, tekniske hjælpemidler m.v. samt stoffer og materialer og meddele tilladelser i henhold til loven eller administrative regler,
7) påse, at loven og de forskrifter, der gives med hjemmel i loven, overholdes, bortset fra §§ 17 a-c.
Stk. 2. Arbejdstilsynet har terminaladgang til nødvendige oplysninger i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov
om et indkomstregister, og i told- og skatteforvaltningens registreringssystem for virksomheder med henblik på identifikation af virksomheder på baggrund af anmeldte erhvervssygdomme, jf. § 75, til analyse og statistiske formål på arbejdsmiljøområdet og til vejledning om arbejdsmiljømæssige spørgsmål, jf. stk.
1, nr. 1.
Stk. 3. Arbejdstilsynet har terminaladgang til oplysninger om arbejdsulykker og erhvervssygdomme i
Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings og Arbejdstilsynets fælles system til anmeldelse af arbejdsulykker og
erhvervssygdomme, jf. § 34 a, stk. 1, i lov om arbejdsskadesikring, herunder til indsamling og samkøring
i kontroløjemed samt til analyse, forebyggelse og statistik.
Stk. 4. Arbejdstilsynet kan, i det omfang det er nødvendigt til identifikation af virksomheder til brug for
målretning af Arbejdstilsynets kontrol og tilsyn, indsamle og samkøre oplysninger i kontroløjemed
1) fra indkomstregisteret om ansattes ansættelsessted, ansættelsesperiode, herunder start- og slutdato, og timeantal,
2) fra det fælles it-baserede datagrundlag til brug for administrationen af arbejdsmarkedslovgivningen,
jf. § 47 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., om sygedagpengelængden, fraværsårsagen, ydelsen, sagsarten og ansættelsesstedet samt sygedagpengenes forløb og ophør for modtagere af sygedagpenge og
3) fra CPR-registeret om statsborgerskab og indrejsedato.
Stk. 5. Arbejdstilsynet kan, i det omfang det er nødvendigt i kontroløjemed og til analyse- og forebyggelsesformål samt statistiske formål, indsamle og samkøre oplysninger fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings øvrige datagrundlag ud over det i stk. 3 nævnte om arbejdsulykker og erhvervssygdomme, jf. § 34 a, stk. 2, i lov om arbejdsskadesikring.
Stk. 6. Arbejdstilsynet kan indsamle og behandle, herunder foretage samkøring af, oplysninger fra
andre myndigheder, når det er nødvendigt af hensyn til udførelsen af tilsynets opgaver, herunder til
identifikation af virksomheder til brug for målretning af Arbejdstilsynets kontrol og tilsyn og til analyse,
forebyggelse og statistik.
Stk. 7. Arbejdstilsynet kan videregive egne oplysninger og oplysninger, som er omfattet af stk. 1-6,
til andre myndigheder, når det er nødvendigt af hensyn til udførelsen af disse myndigheders opgaver,
herunder kontrol- og tilsynsopgaver.
Stk. 8. Arbejdstilsynet kan offentliggøre oplysninger om alvorlige arbejdsulykker, herunder arbejdsulykker med døden til følge, hvis det er nødvendigt i forebyggelsesøjemed.
Stk. 9. Arbejdstilsynet kan begrænse retten til oplysning og indsigt efter artikel 14 og 15 i databeskyttelsesforordningen, når det er nødvendigt for udøvelsen af tilsynets virksomhed.
Stk. 10. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, at Arbejdstilsynet kan anvende kunstig intelligens i forbindelse med Arbejdstilsynets opgaver efter denne paragraf, herunder hvordan kunstig intelligens skal anvendes.
Stk. 11. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler for Arbejdstilsynets indsamling, behandling
og videregivelse af oplysninger efter stk. 6 og 7, herunder hvornår og til hvilke formål og opgaver
oplysninger kan indsamles og behandles, hvornår sletning af oplysninger skal finde sted, og om de
tekniske og organisatoriske foranstaltninger, der skal iagttages ved behandlingen.
Stk. 12. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om Arbejdstilsynets behandling af personoplysninger i forbindelse med virksomheders brug af hjælpeværktøjer og andre løsninger, som Arbejdstilsynet
stiller til rådighed for virksomhederne, herunder om ansvar og opgaver.
§ 72 a. (Ophævet)
§ 72 b. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at Arbejdstilsynet ikke har til opgave at påse
overholdelsen af regler, der udstedes i medfør af denne lov, når en tilsvarende forpligtelse er dækket af
en kollektiv overenskomst, hvor aftaleparterne er landsdækkende myndigheder eller organisationer på den
ene side og en landsdækkende lønmodtagerorganisation på den anden side.
Stk. 2. Arbejdsgiveren skal dokumentere, at en tilsvarende forpligtelse er dækket af en kollektiv
overenskomst, jf. stk. 1.
Stk. 3. Uanset stk. 1 har Arbejdstilsynet til opgave at påse overholdelsen af reglerne, hvis den faglige
aftalepart ikke agter at iværksætte fagretlig behandling for overtrædelse af forpligtelser, som er dækket af
en kollektiv overenskomst, jf. stk. 1.
Stk. 4. Uanset stk. 1 har Arbejdstilsynet til opgave at påse overholdelsen af reglerne i forhold til ansatte,
som ikke er dækket af en kollektiv overenskomst.
Stk. 5. Stk. 1-4 gælder ikke for aftaler indgået i henhold til § 7, stk. 1, § 7 a, stk. 2, § 17 c og § 55.
§ 73. Beskæftigelsesministeren kan bemyndige direktøren for Arbejdstilsynet til at udøve beføjelser, der
ved loven er tillagt beskæftigelsesministeren.
§ 74. Beskæftigelsesministeren kan bestemme, at Arbejdstilsynets opgaver i nærmere angivet omfang
henlægges til anden offentlig myndighed eller privat institution, samt i hvilket omfang Arbejdstilsynet
skal føre kontrol med sådant tilsyn.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om anerkendelse af prøvninger og anden dokumentation for, at forskrifter om sikkerhed og sundhed er fulgt.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om betaling, eventuelt i form af takstmæssigt
fastsatte afgifter for undersøgelser m.v. foretaget eller iværksat af Arbejdstilsynet.
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan bemyndige private virksomheder til at autorisere arbejdsmiljørådgivere.
Stk. 5. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om gebyrer, herunder om opkrævning og indbetaling, til dækning af Arbejdstilsynets omkostninger ved:
1) Godkendelse og kvalitetssikring samt uddannelse af udbydere af arbejdsmiljøuddannelse og uddannelsen for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for bygge- og anlægsområdet, jf. § 9, stk. 2.
2) Behandling af ansøgninger om bemyndigelse til autorisation af arbejdsmiljørådgivere, til godkendelses- og kontrolopgaver samt om ændringer deraf, jf. § 74, stk. 4.
3) Behandling af ansøgninger om autorisation samt ændringer og kontrol deraf, jf. § 13 c.
Stk. 6. Gebyrer til Arbejdstilsynet efter stk. 5, der ikke betales rettidigt, forrentes med 1,5 pct. for hver
påbegyndt måned fra forfaldsdag.
Stk. 7. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om betaling til den, som Arbejdstilsynet har
uddelegeret eller henlagt opgaver til, jf. § 9, stk. 2, og § 74, stk. 4.
§ 74 a. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at en person, hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er erhvervet i tredjelande, skal ansøge om at få sine erhvervsmæssige kvalifikationer anerkendt, inden arbejdet påbegyndes inden for områder, hvor der stilles krav om nærmere angivet uddannelse eller
aflagt prøve.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at en person, som har til hensigt at arbejde
fast i Danmark, og hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er erhvervet i andre EU-lande, EØS-lande eller
lande, der har aftaler med EU, skal ansøge om at få sine erhvervsmæssige kvalifikationer anerkendt,
inden arbejdet påbegyndes inden for de områder, hvor der stilles krav om nærmere angivet uddannelse
eller aflagt prøve.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at en person, som har til hensigt at arbejde
midlertidigt eller lejlighedsvist i Danmark, og hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er erhvervet i andre
EU-lande, EØS-lande eller lande, der har aftaler med EU, skal indgive skriftlig anmeldelse til Arbejdstilsynet, inden arbejdet påbegyndes inden for de områder, hvor der stilles krav om nærmere angivet
uddannelse eller aflagt prøve. Dette gælder dog kun, når der er tale om arbejde, der har betydning for
den offentlige sikkerhed og sundhed, og hvis formålet med kontrollen er at undgå alvorlig skade for
tjenestemodtagerens sundhed eller sikkerhed.
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om ansøgning og anmeldelse, herunder om fremsendelse af bevis for de erhvervsmæssige kvalifikationer.
Stk. 5. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om aflæggelse af egnethedsprøve eller gennemførelse af prøvetid for personer, hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er erhvervet i et tredjeland eller i andre EU-lande, EØS-lande eller lande, der har aftaler med EU.
Stk. 6. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler, som er nødvendige for at opfylde Danmarks
EU-retlige forpligtelser på de områder, som er omfattet af krav om uddannelse eller aflagt prøve i medfør
af denne lov og bestemmelser fastsat i henhold til denne lov.
§ 74 b. (Ophævet)
§ 75. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om pligt til anmeldelse af arbejdsulykker, forgiftningstilfælde, erhvervssygdomme og andre forhold af arbejdsmiljømæssig betydning.
Stk. 2. Den, som under udøvelse af offentlig tjeneste eller hverv får kendskab til forhold, der strider
mod denne lov eller regler udstedt i henhold til loven, skal underrette Arbejdstilsynet herom.
Stk. 3. Inspektionsorganer, der er akkrediteret til kontrol, periodiske undersøgelser, prøvninger el.lign.,
skal underrette Arbejdstilsynet, hvis de vurderer, at et teknisk hjælpemiddel eller dele af et teknisk
hjælpemiddel er til fare, hvis der ikke gribes ind. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler
herom.
Stk. 4. En læge, der konstaterer eller får mistanke om, at en person har været udsat for skadelige
påvirkninger på sin arbejdsplads, skal underrette Arbejdstilsynet. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
nærmere regler herom.
§ 76. Enhver, der er pålagt pligter efter loven, skal efter anmodning give Arbejdstilsynet alle oplysninger, der er nødvendige for udøvelsen af tilsynets virksomhed.
Stk. 2. Hvis der er konkret mistanke om, at en juridisk person har begået en lovovertrædelse, der kan
medføre straf, gælder pligten for fysiske personer med tilknytning til den juridiske person til at meddele
oplysninger efter stk. 1, i det omfang oplysningerne søges tilvejebragt til brug for behandlingen af andre
spørgsmål end fastsættelse af straf, jf. § 10, stk. 2, i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse
af tvangsindgreb og oplysningspligter.
Stk. 3. Arbejdstilsynets medarbejdere har uden retskendelse mod behørig legitimation til enhver tid
adgang til offentlige og private arbejdssteder, jf. dog stk. 4, i det omfang, det er påkrævet, for at de
kan varetage deres hverv. Politiet yder om fornødent bistand hertil. Nærmere regler om bistanden kan
fastsættes af beskæftigelsesministeren efter forhandling med justitsministeren.
Stk. 4. Stk. 3 finder ikke anvendelse ved Arbejdstilsynets kontrol med arbejde af ikke-erhvervsmæssig
karakter, der udføres af en person på eller i dennes private bolig, fritidsbolig, grund i tilknytning hertil,
køretøj, fritidsfartøj eller andre løsøregenstande tilhørende husstanden. Beskæftigelsesministeren kan dog
fastsætte, at Arbejdstilsynet fortsat kan føre kontrol og tilsyn med elevatorer og andet løfteudstyr samt
trykbærende udstyr uden retskendelse.
Stk. 5. Arbejdstilsynets medarbejdere kan som led i tilsynets udøvelse uden retskendelse kræve tilgængelig dokumentation udleveret, herunder foretage fotografiske optagelser og lignende, og medtage prøver
til nærmere analyse eller undersøgelse. Arbejdsgiveren eller dennes repræsentant, jf. § 23 og § 24, skal
underrettes herom.
Stk. 6. Arbejdstilsynets medarbejdere kan som led i tilsynets udøvelse tale med ansatte, uden at andre er
til stede.
Stk. 7. Arbejdstilsynets medarbejdere kan som led i tilsynets udøvelse gennemføre gruppesamtaler med
ansatte, når det er arbejdsmiljøfagligt begrundet. Under gruppesamtaler med ansatte har arbejdsgiveren,
dennes repræsentant, jf. §§ 23 og 24, eller en person, som arbejdsgiveren har udpeget hertil, ret til at
være til stede, medmindre Arbejdstilsynets medarbejdere vurderer, at der er risiko for, at formålet med
gruppesamtalen derved forspildes.
§ 77. Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller
afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks, f.eks. ved
standsning af arbejde, eller inden en frist.
Stk. 2. Skønner Arbejdstilsynet det i øvrigt nødvendigt for at afværge en overhængende, betydelig fare
for de ansattes eller andres sikkerhed eller sundhed, kan Arbejdstilsynet påbyde, at faren straks imødegås
ved effektive foranstaltninger, f.eks. ved standsning af arbejde.
Stk. 3. Direktøren for Arbejdstilsynet kan påbyde, at den, der har leveret eller markedsført et teknisk
hjælpemiddel, et personligt værnemiddel eller et stof eller materiale, som anvendt i overensstemmelse
med dets bestemmelse alligevel viser sig at frembyde fare for sikkerhed eller sundhed, træffer de nødvendige foranstaltninger til afværgelse heraf. Det kan herunder påbydes,
1) at levering eller markedsføring standses,
2) at de pågældende tekniske hjælpemidler, personlige værnemidler eller stoffer eller materialer tilbagekaldes fra markedet.
Stk. 4. Arbejdstilsynet kan påbyde den, der har leveret eller markedsført et teknisk hjælpemiddel, et
personligt værnemiddel eller et stof eller materiale, at destruere dette på en forsvarlig måde, når det
pågældende tekniske hjælpemiddel, personlige værnemiddel eller stof eller materiale udgør en alvorlig
risiko for sikkerhed og sundhed.
§ 77 a. Arbejdstilsynet kan påbyde en entreprenør, der har indgået aftale med en bygherre om udførelse
af arbejde på en byggeplads, at standse alt arbejde, der er omfattet af entreprenørens aftale med bygherren, uanset om arbejdet udføres af entreprenøren eller af underentreprenører (entreprenørstop), jf. dog stk. 3 og 4, når
1) Arbejdstilsynet har intensiveret sit tilsyn med byggepladsen i ca. 4 uger og forinden skriftligt har
meddelt entreprenøren dette,
2) entreprenøren og mindst én underentreprenør eller mindst to underentreprenører på byggepladsen
i den periode, hvor Arbejdstilsynet har intensiveret sit tilsyn, jf. nr. 1, har fået flere påbud fra
Arbejdstilsynet om overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen om forhold, der skal bringes i orden
straks på grund af betydelig fare for de ansattes eller andres sikkerhed eller sundhed, jf. § 77, stk. 1,
3) Arbejdstilsynet ud fra overtrædelsernes karakter og antallet af påbud vurderer, at der er nærliggende
risiko for, at påbuddene til entreprenøren og underentreprenører, jf. § 77, stk. 1, ikke er tilstrækkelige
til at sikre den nødvendige forebyggelse af alvorlige arbejdsulykker og sundhedsskadelige påvirkninger på byggepladsen,
4) Arbejdstilsynet under det intensiverede tilsyn har varslet entreprenøren skriftligt om risikoen for et
påbud om entreprenørstop og
5) Arbejdsstilsynet inden for ca. 1 uge efter varslet har afgivet yderligere påbud efter § 77, stk. 1, til
entreprenøren eller en underentreprenør.
Stk. 2. Entreprenøren skal orientere underentreprenørerne om Arbejdstilsynets varsel efter stk. 1, nr. 4,
og om Arbejdstilsynets påbud om at standse arbejdet efter stk. 1.
Stk. 3. Uanset et påbud meddelt efter stk. 1 er det tilladt at udføre arbejde, der tjener til at efterkomme
påbud efter § 77, stk. 1, der skal efterkommes straks, og som er afgivet forud for eller samtidig med
påbuddet efter stk. 1.
Stk. 4. Uanset et påbud meddelt efter stk. 1 kan Arbejdstilsynet efter anmodning fra entreprenøren, når
væsentlige samfundsmæssige hensyn taler for det, eller i andre enkeltstående tilfælde meddele tilladelse
til, at dele af arbejdet på byggepladsen kan udføres. Det er en betingelse for, at Arbejdstilsynet kan
meddele tilladelse til at udføre arbejdet, at det kan ske sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Stk. 5. Entreprenøren skal efter at have modtaget et påbud efter stk. 1 skriftligt meddele Arbejdstilsynet,
hvordan der er rettet op på de arbejdsmiljøproblemer, der ligger til grund for påbuddet efter stk. 1. Det
skal fremgå af meddelelsen, hvordan entreprenøren og underentreprenører vil samarbejde om at sikre den
nødvendige forebyggelse af alvorlige arbejdsulykker og sundhedsskadelige påvirkninger på byggepladsen.
Stk. 6. Arbejdstilsynet foretager snarest muligt og senest dagen efter modtagelsen af en meddelelse efter
stk. 5 en gennemgang af byggepladsen med entreprenøren. Efter gennemgangen meddeler Arbejdstilsynet
entreprenøren snarest muligt, om arbejdet på byggepladsen kan genoptages.
Stk. 7. Entreprenøren og underentreprenører kan først genoptage arbejdet på byggepladsen, når Arbejdstilsynet har givet meddelelse til entreprenøren herom.
Stk. 8. Stk. 1-7 gælder også, hvis bygherren selv er en entreprenør, der udfører arbejde på byggepladsen.
§ 77 b. Arbejdstilsynet kan indgå en skriftlig aftale med arbejdsgiveren om forbedring af arbejdsmiljøet
og om løsning af et eller flere konkrete arbejdsmiljøproblemer inden for en aftalt frist.
Stk. 2. En aftale kan indgås, når
1) Arbejdstilsynet har konstateret forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i
medfør af loven, og som skal bringes i orden inden for en frist, og arbejdsgiveren ønsker at løse det
pågældende arbejdsmiljøproblem flere steder på virksomheden eller
2) Arbejdstilsynet har mistanke om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i
medfør af loven, og arbejdsgiveren ønsker at løse det eller de arbejdsmiljøproblemer, der er mistanke
om.
Stk. 3. Når der indgås en aftale efter stk. 1 og 2, skal arbejdsmiljøorganisationen eller i virksomheder
uden pligt til at etablere arbejdsmiljøorganisation de ansatte orienteres om, at der er indgået en aftale, og
arbejdsmiljøorganisationen eller de ansatte skal inddrages i arbejdet med løsningen af arbejdsmiljøproblemet.
Stk. 4. En aftale vil blive fulgt op af et tilsyn for at kontrollere forholdene, og om aftalen er opfyldt.
Stk. 5. En aftale kan opsiges af arbejdsgiveren eller af Arbejdstilsynet, hvis de forhold, der lå til grund
for aftalen, ændrer sig væsentligt.
§ 78. (Ophævet)
§ 78 a. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om offentliggørelse af oplysninger om den
enkelte danske eller udenlandske virksomheds arbejdsmiljø på baggrund af Arbejdstilsynets tilsyn og resultaterne heraf, herunder oplysninger om den enkelte danske eller udenlandske virksomhed og om
Arbejdstilsynets tilsyn og afgørelser efter § 77, stk. 1 og 2, og de arbejdsmiljøproblemer, der ligger til
grund for Arbejdstilsynets afgørelser.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætte regler om, at der skal ske offentliggørelse af
oplysninger om, hvorvidt den enkelte virksomhed har et internationalt arbejdsmiljøcertifikat.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, på hvilken måde og i hvilken form
oplysningerne efter stk. 1 og 2 skal offentliggøres, og om varigheden af offentliggørelsen.
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om offentliggørelse, herunder digitalt,
af oplysninger om sikkerhedsforanstaltninger for virksomheder, hvor der er risiko for større uheld med
farlige stoffer, herunder oplysninger, der indgår i sikkerhedsdokumentationen for sådanne virksomheder.
§ 78 b. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at der gennemføres forsøgsaktiviteter og
udviklingsaktiviteter, der fraviger bestemmelserne i §§ 77-78 a. Dette gælder dog ikke, når der træffes
afgørelse om forhold, som skal bringes i orden straks på grund af en betydelig fare, jf. § 77, stk. 1, eller
som skal imødegås straks, jf. § 77, stk. 2.
§ 78 c. Arbejdsgiveren skal give skriftlig tilbagemelding på Arbejdstilsynets afgørelser, når Arbejdstilsynet anmoder om det.
Stk. 2. Ved tilbagemelding på afgørelser skal arbejdsgiveren sikre, at arbejdsmiljøorganisationen eller
en repræsentant for de ansatte i virksomheder, der ikke har pligt til at etablere arbejdsmiljøorganisation,
inden tilbagemeldingsfristens udløb er blevet gjort bekendt med indholdet af tilbagemeldingen. Arbejdsgiverens skal afgive erklæring herom.
§ 79. Myndigheder og personer, der udøver opgaver efter §§ 13 c-14 a og kapitel 11, 12 og 13-14, samt
enhver, der i øvrigt yder bistand hertil, er underkastet reglerne om tavshedspligt efter straffelovens §§
152-152 e. Straffelovens § 152 f finder ligeledes anvendelse.
Stk. 2. Arbejdstilsynet må ikke over for arbejdsgiveren eller andre oplyse, at Arbejdstilsynet har
modtaget en klage over arbejdsmiljøet, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Enhver, der klager over arbejdsmiljøet til Arbejdstilsynet, kan give samtykke til, at Arbejdstilsynets særlige tavshedspligt efter stk. 2 ophæves, jf. dog stk. 4.
Stk. 4. Et samtykke efter stk. 3 kan ikke gives af en person under 18 år.
Stk. 5. Et samtykke efter stk. 3 skal som udgangspunkt gives digitalt. Samtykket kan ikke tilbagekaldes.
§ 79 a. Arbejdstilsynet fører som led i tilsynsvirksomheden efter denne lov tilsyn med overholdelsen
af lovgivningen om røgfri miljøer. Arbejdstilsynet kan, eventuelt på nærmere angivne vilkår, påbyde, at
forhold, der strider mod lovgivningen om røgfri miljøer, bringes i orden straks eller inden en nærmere
angivet frist.
Stk. 2. § 76 og de regler, der er udstedt i medfør heraf, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med ministeren for sundhed og forebyggelse
fastsætte nærmere regler om udøvelsen af tilsynet.
Stk. 4. Klage over afgørelser, der træffes af Arbejdstilsynet efter stk. 1, kan indbringes for Arbejdsmiljøklagenævnet. § 81, stk. 1-5, finder tilsvarende anvendelse.
§ 80. Efter forhandling med pågældende minister fastsætter beskæftigelsesministeren regler om Arbejdstilsynets samarbejde med andre offentlige myndigheder.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om Arbejdstilsynets iagttagelse af oplysningspligten
efter artikel 14 i databeskyttelsesforordningen i forbindelse med Arbejdstilsynets samarbejde med andre
offentlige myndigheder.
Kapitel 13 a Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
§ 80 a. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er et forskningscenter under Beskæftigelsesministeriet.
§ 80 b. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har terminaladgang til nødvendige oplysninger
i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister, til analyse- og statistiske formål på arbejdsmiljøområdet.
Kapitel 14 Klageadgang
§ 81. Klage over en afgørelse truffet af Arbejdstilsynet i henhold til denne lov, jf. dog stk. 6, eller i
henhold til en EU-forordning vedrørende forhold omfattet af denne lov kan indbringes for Arbejdsmiljøklagenævnet, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende.
Stk. 2. Klagen sendes til Arbejdstilsynet. Hvis Arbejdstilsynet fastholder afgørelsen, videresendes
klagen til behandling i Arbejdsmiljøklagenævnet.
Stk. 3. Rettidig klage har opsættende virkning, indtil Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse foreligger,
eller nævnet bestemmer andet. Klager over afgørelser om forhold efter § 77, stk. 1, som skal bringes i
orden straks, samt afgørelser efter § 77, stk. 2 og 3, og § 77 a, har ikke opsættende virkning.
Stk. 4. Når særlige grunde taler derfor, kan Arbejdsmiljøklagenævnet behandle en klage og tillægge
denne opsættende virkning, selv om klagen ikke er fremkommet rettidigt.
Stk. 5. Afgørelser truffet af Arbejdsmiljøklagenævnet kan ikke indbringes for anden administrativ
myndighed.
Stk. 6. Klage over afgørelser truffet af Arbejdstilsynet i henhold til regler udstedt i medfør af § 14 a,
stk. 2, § 68, stk. 8, og § 68 a, stk. 5, kan indbringes for beskæftigelsesministeren inden fire uger efter, at
afgørelsen er meddelt den pågældende.
§ 81 a. Arbejdsmiljøklagenævnet består af en formand og af følgende beskikkede medlemmer:
1) Fire medlemmer indstillet af Fagbevægelsens Hovedorganisation.
2) Et medlem indstillet af Akademikerne.
3) Et medlem indstillet af Dansk Arbejdsgiverforening.
4) Et medlem indstillet af Dansk Arbejdsgiverforening og Landbrug & Fødevarer i fællesskab.
5) Et medlem indstillet af Finanssektorens Arbejdsgiverforening.
6) Et medlem indstillet af KL, regionerne i forening samt Skatteministeriet i fællesskab.
7) Et medlem indstillet af Ledernes Hovedorganisation.
8) Et medlem med særlig teknisk sagkundskab indstillet af Danmarks Tekniske Universitet.
9) Et medlem med særlig arbejdsmedicinsk sagkundskab indstillet af Ministeriet for sundhed og forebyggelse.
Stk. 2. Formanden skal være ansat i Ankestyrelsen og have bestået juridisk kandidateksamen.
Stk. 3. De beskikkede medlemmer samt stedfortrædere for disse udpeges af beskæftigelsesministeren
for fire år ad gangen og kan genudpeges. Finder udpegning sted i løbet af en periode, gælder den kun til
periodens udløb.
Stk. 4. Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelser træffes af formanden og de i stk. 1, nr. 1-7, beskikkede
medlemmer af nævnet eller deres stedfortrædere, jf. dog stk. 5. Afgørelser træffes ved stemmeflertal. Ved
stemmelighed er formandens stemme afgørende. De enkelte beskikkede medlemmer kan anmode om, at
sagkyndige med særlig viden deltager uden stemmeret i et møde i forbindelse med behandlingen af en
sag.
Stk. 5. Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelser i henhold til regler udstedt i medfør af § 9, stk. 2, vedrørende godkendelse af udbydere af arbejdsmiljøuddannelsen og udbydere af arbejdsmiljøuddannelsen
for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for bygge- og anlægsområdet træffes af
formanden.
Stk. 6. Formanden træffer afgørelse, hvor der er klaget over Arbejdstilsynets afgørelser om aktindsigt i
sager, hvor Arbejdstilsynet har truffet afgørelse efter arbejdsmiljøloven.
Stk. 7. Formanden kan træffe afgørelse på nævnets vegne i følgende sager:
1) Klager som alene vedrører fristen for efterkommelse af påbud efter § 77, stk. 1.
2) Afgørelser i henhold til § 81, stk. 3, 1. pkt., om fratagelse af en klages opsættende virkning.
3) Afgørelser i henhold til § 81, stk. 4, om behandling af en for sent indgivet klage.
Stk. 8. Formanden kan efter en skriftlig høring af nævnets beskikkede medlemmer træffe afgørelse på
nævnets vegne i sager, hvor der er en fast praksis, eller som i øvrigt ikke giver anledning til tvivl.
Stk. 9. Medlemmerne af nævnet skal orienteres om alle klagesager, der forelægges nævnet til afgørelse,
og kan anmode om, at en sag behandles af hele klagenævnet.
Stk. 10. Arbejdsmiljøklagenævnet afgiver hvert år en beretning om sin virksomhed til beskæftigelsesministeren.
Stk. 11. Sekretariatsbetjeningen af Arbejdsmiljøklagenævnet varetages af Ankestyrelsen.
Stk. 12. Arbejdsmiljøklagenævnets forretningsorden fastsættes af beskæftigelsesministeren.
§ 81 b. Klage over en afgørelse truffet af en privat virksomhed bemyndiget i medfør af § 74, stk. 4, kan
indbringes for Arbejdstilsynet inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.
Kapitel 14 a Obligatorisk digital kommunikation
§ 81 c. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Arbejdstilsynet om forhold, som er omfattet af denne lov, skal foregå digitalt. Efter forhandling med den pågældende minister kan tilsvarende regler fastsættes for andre offentlige myndigheder, som har opgaver
efter denne lov.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om
anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign.
Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for
meddelelsen.
Kapitel 15 Straf
§ 82. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde eller fængsel
indtil 1 år den, der
1) overtræder § 15, § 15 a, § 16, § 17, stk. 1 og 2, § 18, § 19, § 20, stk. 1, § 20 a, stk. 1, § 21, stk. 1, §
23, §§ 25-34, § 37, stk. 1 og 6, § 38, stk. 1, § 42, stk. 1, § 45, stk. 1, § 48, stk. 1, § 63, stk. 5, § 75,
stk. 4, § 76, stk. 1, eller de af Det Europæiske Fællesskabs forordninger vedrørende forhold omfattet
af denne lov,
2) lader arbejde udføre i strid med kapitel 9 og 10, leder eller fører tilsyn med sådant arbejde eller
udfører arbejde i strid med kapitel 9,
3) ikke efterkommer påbud efter § 77, 77 a eller
4) undlader at meddele oplysninger efter § 22, stk. 2.
Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, når overtrædelsen har medført en ulykke med alvorlig
personskade eller døden til følge.
Stk. 3. Ved straffens udmåling efter stk. 1, nr. 1, skal det, i det omfang arbejdsgiveren har opfyldt sine
pligter efter lovens kapitel 4, betragtes som en skærpende omstændighed, at ansatte forsætligt eller groft
uagtsomt overtræder lovgivningens krav om
1) anvendelse af personlige værnemidler,
2) anvendelse af udsugningsforanstaltninger,
3) anvendelse af beskyttelsesudstyr eller sikkerhedsforanstaltninger,
4) anvendelse af forsvarlige arbejdsmetoder eller
5) certifikater til kran eller gaffeltruck.
Stk. 4. Uden for de i stk. 3 nævnte tilfælde skal det ved straffens udmåling efter stk. 1 og 2 betragtes
som en skærpende omstændighed,
1) at der ved overtrædelsen er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor, uden at
forholdet er omfattet af stk. 2,
2) at der tidligere er afgivet påbud efter § 77, stk. 1 eller 2, eller truffet andre afgørelser af Arbejdstilsynet om overtrædelse af loven om samme eller tilsvarende forhold,
3) at der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv
eller andre, eller
4) at overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed.
Stk. 5. Det skal betragtes som en særlig skærpende omstændighed,
1) at der for unge under 18 år er sket en ulykke med alvorlig personskade eller døden til følge, jf. stk. 2,
2) at der for unge under 18 år er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor, jf. stk. 4, nr. 1,
3) at der for flere personer er sket skade på liv eller helbred eller opstået fare herfor, eller
4) at den fysiske eller juridiske person inden for 4 år tidligere er straffet en eller flere gange for grov
overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen.
Stk. 6. Ved arbejdsgiverens overtrædelse af § 15, § 38, stk. 1, § 42, stk. 1, § 45, stk. 1, § 48, stk.
1, kapitel 9 eller kapitel 10 skal der ved straffens udmåling, jf. stk. 1, 2, 4 og 5, lægges vægt på
virksomhedens størrelse. Tilsvarende gælder ved arbejdsgiverens manglende efterkommelse af påbud
efter § 77, der omhandler disse bestemmelser.
Stk. 7. Sker der ikke konfiskation af udbytte, som er opnået ved overtrædelsen, skal der ved udmåling
af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk
fordel.
Stk. 8. Straffelovens § 23 om medvirken finder anvendelse på det i stk. 1 og 2 omhandlede strafansvar.
Stk. 9. Forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år ved overtrædelse af §§ 30-34 samt regler udstedt i
henhold til § 35.
§ 82 a. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at Arbejdstilsynet i nærmere angivne sager
om overtrædelse af arbejdsmiljøregler, der ikke skønnes at ville medføre højere straf end bøde, i et
bødeforelæg kan tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen,
erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale en
bøde som angivet i bødeforelægget. Det er en betingelse for bødeansvaret, at overtrædelsen kan tilregnes
en eller flere til virksomheden knyttede personer eller virksomheden som sådan.
Stk. 2. Retsplejelovens regler om krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke er
forpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse på bødeforelæg.
Stk. 3. Vedtages bøden, bortfalder videre forfølgning.
Stk. 4. Vedtagne bøder tillægges udpantningsret.
§ 82 b. Den, som overtræder § 49 e, stk. 1, om autorisation ved nedrivning af asbestholdigt materiale,
straffes med bøde. Den, som overtræder § 49 l om uberettiget annoncering m.v., straffes med bøde.
Stk. 2. Ved straffens udmåling efter stk. 1 og 3 skal det betragtes som skærpende, at overtrædelsens
karakter er grov eller særlig grov, at der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel, eller at den pågældende fysiske eller juridiske person tidligere er straffet for overtrædelse af § 49
e, stk. 1, eller § 49 l.
Stk. 3. For overtrædelse af § 49 e, stk. 1, og § 49 l kan der pålægges arbejdsgiveren bødeansvar, selv
om overtrædelsen ikke kan tilregnes arbejdsgiveren som forsætlig eller uagtsom. Det er en betingelse
for bødeansvaret, at overtrædelsen kan tilregnes en eller flere til virksomheden knyttede personer eller
virksomheden som sådan. For bødeansvaret fastsættes ingen forvandlingsstraf.
§ 83. For overtrædelse af § 15, § 15 a, § 16, § 38, stk. 1, § 42, stk. 1, § 45, stk. 1, § 48, stk. 1, § 82, stk. 1, nr. 2 og 3, kan der pålægges arbejdsgiver bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan
tilregnes arbejdsgiver som forsætlig eller uagtsom, jf. dog stk. 3. Det er en betingelse for bødeansvaret,
at overtrædelsen kan tilregnes en eller flere til virksomheden knyttede personer eller virksomheden som
sådan. For bødeansvaret fastsættes ingen forvandlingsstraf.
Stk. 2. Ved bødens udmåling finder § 82, stk. 2 og 4-6, tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. I det omfang arbejdsgiveren har opfyldt sine pligter efter lovens kapitel 4, kan arbejdsgiveren
ikke pålægges bødeansvar, hvis ansatte overtræder lovgivningens krav om
1) anvendelse af personlige værnemidler,
2) anvendelse af udsugningsforanstaltninger,
3) anvendelse af beskyttelsesudstyr eller sikkerhedsforanstaltninger,
4) anvendelse af forsvarlige arbejdsmetoder eller
5) certifikater til kran og gaffeltruck.
§ 84. I forskrifter, der udstedes i henhold til loven, kan der fastsættes straf af bøde eller fængsel i
indtil 2 år for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne og påbud eller forbud i henhold til forskrifterne. Det kan endvidere fastsættes, at en arbejdsgiver, der overtræder bestemmelser, påbud eller forbud som
anført, kan pålægges bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes arbejdsgiveren som forsætlig
eller uagtsom. Det er en betingelse for bødeansvaret, at overtrædelsen kan tilregnes en eller flere til
virksomheden knyttede personer eller virksomheden som sådan. For sådant bødeansvar fastsættes ingen
forvandlingsstraf.
§ 85. Bødeansvar efter § 83 og § 84, 2. pkt., kan ikke pålægges virksomhedsledere m.fl., jf. § 23.
§ 86. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5.
kapitel. § 83, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.
§ 87. Når unge under 18 år beskæftiges i strid med bestemmelserne i denne lov eller de i henhold til
loven fastsatte forskrifter, kan forældremyndighedens indehavere straffes med bøde, såfremt arbejdet er
foregået med deres viden.
§ 87 a. (Ophævet)
Kapitel 16 Ikrafttræden m.v.
§ 88. Loven træder i kraft den 1. juli 1977. § 13 træder i kraft den 1. maj 1978.
Stk. 2. (Udelades)
§ 89. Lovene nr. 226, 227 og 228 af 11. juni 1954 om henholdsvis almindelig arbejderbeskyttelse,
arbejderbeskyttelse inden for handels- og kontorvirksomhed og arbejderbeskyttelse inden for landbrug,
skovbrug og gartneri ophæves.
Stk. 2. For så vidt angår forhold, hvorom der efter loven skal eller kan fastsættes nærmere regler
administrativt, kan beskæftigelsesministeren bestemme, at reglerne herom i de i stk. 1 nævnte love
forbliver i kraft indtil de afløses af bestemmelser fastsat i henhold til denne lov. Det samme gælder regler, der er fastsat med hjemmel i de nævnte love samt regler, der er holdt i kraft ved § 76 i lov om almindelig
arbejderbeskyttelse.
Stk. 3. Overtrædelse af de bestemmelser, der forbliver i kraft efter stk. 2, straffes med bøde eller fængsel
i indtil 2 år. §§ 83 og 85-87 finder tilsvarende anvendelse.
§ 90. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lov nr. 2588 af 28. december 2021 (Forlængelse af retten til uddannelse for personer, der har arbejdet
i minkerhvervet eller følgeerhverv, inden for en pulje til og med 2022 og bemyndigelse til at fastsætte
regler om Arbejdstilsynets behandling af personoplysninger i forbindelse med brug af hjælpeværktøjer
m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Loven træder i kraft den 1. januar 2022.
Lov nr. 566 af 10. maj 2022 (Ændring af offentliggørelse af oplysninger om virksomhedernes arbejdsmiljø) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2022.
Stk. 2. 78 a, stk. 1 og 2, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 2062 af 16. november 2021, og
regler udstedt i medfør heraf finder anvendelse indtil den 1. juli 2024.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at regler udstedt i medfør af § 78 a, stk. 1 og
2, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 2062 af 16. november 2021, ikke finder anvendelse på
et tidspunkt før den 1. juli 2024.
Lov nr. 893 af 21. juni 2022 (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025,
herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget
hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 13
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2022, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2-7. (Udelades)
Lov nr. 324 af 28. marts 2023 (Udmøntning af »Trepartsaftale om initiativer til at modgå seksuel
chikane på arbejdspladser« og forlængelse af hjemmel til smileyordningen) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2023, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. §§ 1-3 træder i kraft den 1. juli 2023.
Stk. 3-6. (Udelades)
Lov nr. 1540 af 12. december 2023 (Udmøntning af dele af aftale om en fremtidssikret arbejdsmiljøindsats og indsats mod social dumping, aftale om initiativer på asbestområdet og anbefalinger fra det
midlertidige AMO-udvalg m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. februar 2024, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af § 1, nr. 7, 10, 11, 23-26, 28,
33 og 34.
Stk. 3. (Udelades)
Stk. 4. § 1, nr. 17, finder ikke anvendelse på ansøgninger om bindende forhåndsbesked, der er modtaget
af Arbejdstilsynet inden den 1. februar 2024. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler
anvendelse.
Lov nr. 629 af 11. juni 2024 (Indførelse af autorisationsordning for nedrivning af asbestholdigt
materiale, offentliggørelse af udenlandske virksomheders arbejdsmiljø og offentliggørelse af data om
arbejdsulykker) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2024, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af § 1, nr. 1-6 og 9.
Stk. 3. Regler udstedt i medfør af § 72, stk. 9, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 2062
af 16. november 2021, som ændret ved § 2 i lov nr. 2588 af 28. december 2021, forbliver i kraft, indtil
reglerne ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 72, stk. 10, i lov om arbejdsmiljø, jf. denne
lovs § 1, nr. 7.
Lov nr. 1656 af 30. december 2024 (Tilpasning af rådsstruktur på beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet, nedlæggelse af Helbredsoplysningsrådet og Jobservice Danmark og afskaffelse af de beskæftigelsespolitiske mål m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 13
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2025, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af § 1, nr. 1, 4, 5, 7 og 9, § 2,
nr. 1, 2 og 5-15, §§ 3-6, § 7, nr. 1, og §§ 8 og 10-12.
Stk. 3. Regler udstedt i medfør af § 68 a, stk. 7, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 2062
af 16. november 2021, som ændret senest ved lov nr. 629 af 11. juni 2024, forbliver i kraft, indtil de
ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 68 a, stk. 5, i lov om arbejdsmiljø, jf. denne lovs § 2,
nr. 11.
Lov nr. 1669 af 30. december 2024 (Tredje og sidste del af udmøntning af forebyggelsesplanen
målrettet børn og unge – tobak, nikotin og alkohol) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 12
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2025, jf. dog stk. 2-5.
Stk. 2. § 2, nr. 1, 5, 8 og 12, § 3, nr. 5, 6 og 8-10, og §§ 5 og 8-11 træder i kraft den 1. april 2025.
Stk. 3. § 1, nr. 2, 3, 7-12, 14-17, 19, 21-23, 26, 34 og 36, træder i kraft den 1. juli 2025.
Stk. 4. § 1, nr. 13, 18 og 27, træder i kraft den 1. april 2026.
Stk. 5-10. (Udelades)
Lov nr. 340 af 3. april 2025 (Entreprenørstop på byggepladser og forhøjelse af bødeniveau) indeholder
følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2025, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 1, nr. 1-5 og 7, træder i kraft den 1. januar 2026.
Lov nr. 501 af 20. maj 2025 (Implementering af dele af »Aftale om flere unge i fritidsjob«) indeholder
følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 4
Loven træder i kraft den 1. juli 2025
Lov nr. 502 af 20. maj 2025 (Nedlæggelse af arbejdsmiljøcertifikatordningen og justering af reglerne
om årsløn m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 6
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2025.
Stk. 2-3. (Udelades)
Stk. 4. Regler udstedt i medfør af § 72, stk. 10, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 2062
af 16. november 2021 med senere ændringer, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler
udstedt i medfør af § 72, stk. 12, jf. denne lovs § 1, nr. 5.
Lov nr. 698 af 20. juni 2025 om forsvarssamarbejde mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater
m.v. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 15. Forsvarsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden, jf. dog stk. 2.
Stk. 2-3. (Udelades)
Lov nr. 705 af 20. juni 2025 (Ophævelse af Arbejdstilsynets særlige tavshedspligt ved samtykke)
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2025.
Beskæftigelsesministeriet, den 15. september 2025
Simon Gravers Jacobsen / Katrine Wied Christensen
Officielle noter
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet, EF-Tidende 1989, nr. L 183, side 1, med senere ændringer, Rådets direktiv 92/57/EØF af 24. juni
1992 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed på midlertidige eller mobile byggepladser, EF-Tidende 1992, nr. L 245, side 6, med senere ændringer, visse bestemmelser i Rådets direktiv 94/33/EØF af 22. juni 1994 om beskyttelse af unge på arbejdspladsen, EF-Tidende 1994, nr. L 216,
side 12, med senere ændringer, bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden, EF-Tidende 2003, nr. L 299, side 9, og bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, EU-Tidende 2005, nr. L 255, side 22, med senere ændringer, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/104/EF af 16. september 2009 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med
arbejdstagernes brug af arbejdsudstyr under arbejdet (andet særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), EU-Tidende 2009, nr. L 260, side 5.
2) Lovens titel blev ændret ved lov nr. 394 af 02/05/2016, som trådte i kraft den 1. juli 2016. Lovens rette titel er lov om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
3) Lovens titel blev ændret ved lov nr. 394 af 02/05/2016, som trådte i kraft den 1. juli 2016. Lovens rette titel er lov om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.